Finanslov 2013: CISU får flere penge – og flere forpligtelser

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Regeringens forslag til finanslov for 2013 indeholder mange flere penge på CISUs budgetlinje til små og mindre NGOers projekter i u-landene. CISUs og Projektpuljens bevilling vil vokse fra 80 mio. kr. i 2012 til 150 mio. kr. i 2013 og de følgende år.

Det skriver sammenslutningen af små og mindre NGOer med u-lands-virke (CISU = Civilsamfund i Udvikling) i sit seneste nyhedsbrev fredag.

Det er imidlertid IKKE udtryk for, at CISU får flere midler til sine hidtidige aktiviteter, anføres det.

Stigningen skyldes alene, at CISU får flere bevillingsforpligtelser lagt ind under Projektpuljen, samt at Projektpuljen i forvejen har fået flere midler de seneste 3 år, end det fremgår af forslaget til finanslov:

De ekstra 70 mio. kr. på CISUs budget for 2013 opstår således:

CISU overtager nye forpligtelser fordi: “Udenrigsmini-steriet vil fra 2013 afvikle sin ansøg-ningsrunde for enkeltprojekter, hvorefter alle ansøgninger om enkeltprojekter og programmer skal stiles til CISU” (citat fra finans-lovsforslaget).

Der er således tale om overflytning af opgaver med tilhørende nødvendig finansiering fra ministeriet til CISU.

De oprindelige 80 mio. kr. til CISU og Projektpuljen (der videreføres fra de foregående års finanslove) har i sig selv “været alt for lidt”, mener CISU.

For at kunne imødekomme de stadig flere ansøgninger til Projektpuljen (og færre til Enkeltbevillingen), har Projektpuljen i de senere år fået tilført betydelige ekstra midler ud over det beløb, der stod i finanslovene.

Vippeordning afskaffes

Det er bl.a. sket via den såkaldte vippeordning, der har flyttet midler mellem Projektpuljen og Enkeltbevillingen alt efter hvor behovet er størst.

I 2010 modtog CISU ekstra 10 millioner, i 2011 ekstra 35 mio. kr. og i 2012 er der behov for at modtage ekstra 50-60 mio. kr. (som man p.t. drøfter med ministeriet, men ikke er bekræftet endnu).

“Vippeordningen” og den øvrige tilpasning i løbet af året afskaffes fra 2013, så Projektpuljen fremover får en fast ramme, som CISU skal holde sig inden for.

Det betyder, at Projektpuljen har brug for en bevilling på 120-130 mio. kr. i 2013 alene for at kunne fortsætte sit aktivitetsniveau fra 2012 uændret. Dertil kommer behovet for at kunne finansiere overtagelsen af Enkeltbevillingen fra 2013, hedder det fra NGO-sammenslutningen med sæde i Århus.

CISUs konklusion: De 150 mio. kr., der er afsat i forslaget til finanslov for 2013, er i underkanten af det finansieringsbehov, der vil være for at dæk-ke både de eksisterende og nye bevillingsforpligtelser i Projektpuljen.

Tallet er behæftet med en vis usikkerhed, fordi CISU ikke kender de endelige ansøgningsmængder til Projektpuljen, programaftaler og den hidtidige Enkeltbevilling for 2012. CISU er nu i dialog med Danida om en nærmere præcisering af opgaverne, og præcis hvordan de skal finansieres.

Der er i finanslovsforslaget afsat 76 mio. kr. til ‘Strategiske initiativer’, og i bemærkningerne fremgår det, at de skal bruges til omlægning af støtte, herunder at sikre penge til organisationer med programaftaler m.v.

Hvad sker der nu?

CISUs bestyrelse og sekretariatsledelse fortsætter drøftelserne med Danida.

CISU inviterer til to debatmøder for medlemsforeningerne 18. og 19. september, hvor udfordringer og muligheder bliver diskuteret.

CISU – Civilsamfund i Udvikling – er det nye navn for Projektrådgivningen. Navneskiftet skete tidligere i år.

CISU er en sammenslutning af flere end 260 folkelige organisationer i Danmark, der alle er engageret i udviklingsarbejde i Afrika, Asien og Latinamerika, enten som deres hovedformål eller som en del af deres aktiviteter.

Man kan se hele medlemslisten på
http://www.cisu.dk/Default.aspx?ID=18848#4963