Pladesalg: 480.000 kr. til Røde Kors

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Den danske rapper L.O.C.’s seneste udgivelse, “Prestige, Paranoia, Persona Vol. 2”, har i løbet af de første syv døgn solgt over 10.000 eksemplarer, og det kommer nu Dansk Røde Kors til gode, skriver DR online fredag.

Rapperen har nemlig valgt, at den velgørende organisation får hele overskuddet, som indtil videre drejer sig om 480.100 kroner.

“Jeg får sjældent fucking optur! Men lige nu har jeg det i helt overdrevet grad”, siger L.O.C. i en pressemeddelse

Prestige Paranoia Persona Vol. 2 er det bedst sælgende album fra rapperen i den første uge og har udløst en guldplade og en førsteplads på den officielle danske hitliste.

Det vakte imidlertid ramaskrig, da L.O.C. udgav sit forrige album “Prestige, Paranoia og Persona vol. 1”.

I stedet for at sætte albummet til salg på traditionel vis sørgede L.O.C. for, at danskerne kvit og frit kunne down-loade det via TDC’s hjemmeside i fem uger. Samtidig startede han sit eget pladeselskab.

Selv om det skabte debat i pladebranchen, droppede rapperen ikke sine alternative udgivelsesmetoder. Da han 1. oktober udkom med “Prestige, Paranoia og Persona vol. 2”, blev det igen på hans egen måde.

Denne gang besluttede rapperen sig for at udgive albummet digitalt til kun 30 kroner, og hele overskuddet fra salget gik til Røde Kors.

“Jeg har længe villet involvere mig i et ordentligt velgørenhedsprojekt, og jeg kunne ligeså godt have givet det nye album gratis væk også, men så ville jeg hellere – med det kendskab, jeg har til Røde Kors – give det til mennesker, der har brug for pengene”, sagde han dengang til DR online.

“Og så føler jeg, at jeg her kan komme med noget håndgribeligt, som ikke bare er mig som en papfigur. Det her er anderledes. Det tændte jeg bare på”, anførte Liam O’Connor (L.O.C.).