Argentinsk Forening i Danmark holder argentinsk kulturuge i København i samarbejde med den Argentinske Ambassade i Danmark, Verdenskulturcentret og Café Baggården.
Alle arrangementerne foregår i Verdenskuturcentret på Nørrebro og der er gratis adgang til det hele, det skriver Argentinsk Forening i Danmark på sin hjemmeside.
Program
Nørre Allé 7, 2200 København N.
Torsdag 16. maj – FILMAFTEN + PANELDEBAT
• Kl. 18:00 – Cafe Baggården tilbyder argentinsk inspireret mad.
• Kl. 19:00 – Filmen “La Sombra Azul/Den blå skygge”, der er instrueret af Sergio Schmucler.
Filmen er baseret på en bog af Mariano Saravias handler om den tidligere politibetjent – i Cordoba, Argentina – Luis Urquiza’s historie. Luis Urquiza var 1980-93 politisk flygtning og i eksil i Danmark.
Han var hovedvidne under retssagen i 2010 mod tidligere diktator Jorge Rafael Videla og 30 militær- og politifolk sigtet for tortur og andre forbrydelser. Luis Urquiza er nu tilbage i Danmark for vise filmen.
Tue Magnussen fra Anti-Torture Support Foundation vil introducere filmen.
Filmen vises på spansk med engelske undertekster.
Kl. 20:30 – 22:00 – Paneldebat om filmens tema. Panelet består af Luis Urquiza, Tue Magnussen og journalisten Dorrit Saietz som i 80’erne dækkede afslutningen på diktaturet og skrev en del artikler om menneskeretssager og om Sandhedskommissionen.
Fredag 17. maj – ”PEÑA” ARGENTINSK FOLKEFEST
Kl. 18:00 – Cafe Baggården tilbyder argentinsk inspireret mad.
Kl. 19:00 – 20:00 – Foredrag om ”Mate”.
Mate er en traditionel form for te, som drikkes i Argentina, Uruguay, Paraguay og den sydlige Brasilien. Patricio Marquard vil fortælle os lidt om mates historie og traditioner. Der vil også være mulighed for at smage et par mates.
Kl. 19:00 – 23:00 – En ægte argentinsk folkefest ”Peña”. God og festlig stemning, mad og vin fra Argentina, musik, dans og hyggeligt samvær. Scenen er åben, så i løbet af aftenen lytter og danser vi til et alsidigt udvalg af argentinsk musik i forskellige genrer. Der vil også være mulighed for at købe argentinske produkter.
Aktiviteterne foregår i caféen. Gratis Entré.
Lørdag 18. maj – AKTIVITETER FOR BØRN
Kl. 11:00 – Argentinsk Folklore for børn! Kom og være med til at danse, lytte til og opleve argentinsk folkemusik. Aktiviteten er familie-venlig. Tag dine forældre med! For børn mellem 3 og 15 år.
Kl. 12:00 – 13:00 – Café Baggården tilbyder argentinsk inspireret mad.
Aktiviteterne foregår i caféen. Gratis Entré.
Søndag 19. maj – ARGENTINSK MARKED OG GRILL FEST
Kl. 12:00 – 17:00 – Argentinsk marked med salg af smykker, kunst, tøj, mad og vin, bøger, m.m.
• Kl. 13:00 – Kort velkomst og præsentation
• Kl. 13:00 – 15:00 – Asado (argentinsk grill) med oksekød, lam og hjemmelavet chorizo-pølse.
• Kl. 14:00 – 17:00 – ”Truco”-turnering (traditionelt kortspil), med flotte præmier til vinderne. Tilmelding til turneringen er påkrævet, send mail til [email protected], med titlen ”truco”.
• Kl.15:00 – 16:30 – Argentinsk musik på scenen med Fernando Massino og Vokalgruppen Markando
MARKANDO fortolker lyriske og lidenskabelige argentinske folkesange samt danske sange og gamle folkeviser. Med stemmer, der smelter sammen eller går i hver sin retning og smukke og spændende harmonier, leverer MARKANDO sange med klang og følelse akkompagneret af guitaren og den argentinske bombo (tromme).
www.markando.dk