Når Irans præsident Rouhani eller Syriens præsident Al-Assad forsikrer om deres reelle hensigter via respektable, vestlige medier, er det en effektiv metode til at vinde de vestlige befolkningers tillid. Det forklarer Public Diplomacy forsker Kirsten Mogensen i mandagens P1 Morgen.
Det er ikke blot vestlige politikere, der er optagede af at ‘vinde hjerter og hjerner’ blandt resten af verdens folkeslag. Også statsledere i Mellemøsten er stadig mere opmærksomme på at påvirke folk i de vestlige lande i eget favør. Og oftest er de meget bedre til det.
Det hævder i hvert fald Kirsten Mogensen, lektor i kommunikation og journalistik på RUC, med speciale i Public Diplomacy:
“I Mellemøsten er der mange af lederne, som enten har været i uddannelse eller har arbejdet i Vesten, og på den måde er de jo meget stærkere i Public Diplomacy sammenhænge, end vi ofte er – der er ikke så mange af os, der har været integreret i de muslimske samfund”, siger hun i P1 Morgen.
Præsidenter på charmeoffensiv
Vi behøver kun at se tilbage til sidste uge for at finde eksempler.
I onsdags trådte Syriens præsident Bashar al-Assad således from på den amerikanske TV-kanal Fox News, og meddelte, at han gerne skilte sig af med sine kemiske våben, hvis andre lande var parate til at overtage ansvaret for de giftige sager.
Dagen efter kunne man i Washington Post læse en kronik af den iranske præsident Rouhani, hvori han udtrykte sit ønske om at indgå i konstruktiv dialog med verdenssamfundet, og endog tilbød sig som mægler i konflikten i Syrien.
Blød magt
Begge er ifølge Kirsten Mogensen tydelige eksempler på, at de mellemøstlige ledere bruger vestlige medier og vestlig retorik til at vinde opbakning i de vestlige offentligheder.
Og det sker ved at benytte sig af argumenter og udtryk, som vækker genklang hos os, transformerer de effektivt det negative billede, vi har af dem:
“Vi sidder tilbage med opfattelsen af, at ‘hov, de tænker ligesom os, de er ligesom os, vi kan have tillid til dem'”, siger forskeren.
Resultatet er, at de får mere ‘blød magt’, idet et bedre, tillidsvækkende image hos de vestlige befolkninger forøger deres mulighed for at sætte den globale dagsorden og få deres egne mål igennem.
