Danmark får besøg af orkester fra kurdisk giftgasby i Irak

Forfatter billede

Lørdag d. 2 november kl. 18 finder en ganske usædvanlig koncert sted i Galleri Galschiøt i Odense. Den er med det 15 mand store orkester ”Shnrwe” fra Halabja i Irak, byen hvor henved 5.000 døde under umenneskelige pinsler i Saddam Husseins giftgasangreb i 1988.

Men kulturen kan aldrig slås ihjel, og ”Shnrwe” vil bevise, at den kurdiske kultur i den grad er i live i Halabja, skriver arrangøren i et nyhedsbrev mandag.

Billetprisen er 100 kr, der går ubeskåret til orkestret.

Dørene åbnes kl. 17 og man kan gå rundt og bese udstillingerne og værkstederne, indtil koncerten starter en time senere.

Efter første sæt vil der være pause, hvor man kan købe kurdisk mad.

Den kan spises i selve koncertsalen, hvor man sidder ved runde borde, imens bandet spiller andet sæt.

Provokunstneren Jens Galschiøt har rejst verden rundt med sine opsigts-vækkende og debat-skabende skulpturer og events.

Se mere på http://www.gallerigalschiot.dk

Man kan læse om giftgasangrebet på Halabja på
http://en.wikipedia.org/wiki/Halabja_chemical_attack