Nej til dansk deltagelse i krigen i Mali

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Debatindlæg af Vagn Rasmussen, Jørgen Randløv Madsen, Sofia Ibrahim, Per Thomsen, Xhemil Zeqiri, Rosa Johnson, Kamilla Flagsted og Frederik Staun.

For nylig vedtog et enigt Folketing, at Danmark skal bidrage til FN’s fredsbevarende mission i Mali. Det siger STS International Solidarity fortsat nej til, for missionen handler i for høj grad bl.a. om at forsvare vestlige økonomiske interesser.

Enhedslisten stemte nu første gang for det. Dens forsvarspolitiske ordfører Nikolaj Villumsen har blandt andet givet følgende forklaring på skiftet i Enhedslistens politik:

”Formålet med FN’s mission er at stabilisere den maliske stat, der stadig står svagt over for udefrakommende grupper med Al Qaeda-tilslutning. Derudover er opgaven at beskytte civilbefolkningen mod overgreb og menneskerettighedskrænkelser og at sikre en politisk forsoning mellem Nord- og Sydmali”.

Danmark gør sig til dommer

For det første tillader Danmark at gøre sig til dommer om, hvad der er rigtigt og forkert at tro på på det religiøse område.

Al Qaeda er et fænomen, som USA med kraftig støtte fra Saudi-Arabien selv har skabt under krigen i Afghanistan 1980-erne mod den sovjetiske besættelse. Siden er det blevet en kanin, som USA trækker op af hatten, som det passer det.

Den wahabaristiske udlægning af koranen, som er kernen i Al Qaeda, er statsreligion hos USA’s allierede i Saudi Arabien. I nogle lande, for eksempel i Somalia, er Al Qaeda-grupper som Al Shabab en fjende, som man bekæmper med alle midler. I Syrien derimod har Al Qaedas grupper været allierede, fordi de også bekæmper den syriske regering.

Der er al mulig grund til at advare imod blot at kalde en oprørsgruppe for Al Qaeda. I Mali kæmper Tuareg folket også for selvstændighed.

Overdreven tillid til FN

For det andet hviler beslutningen på en overdreven tillid til FN. Særligt i Afrika har FN vist sig ikke at være neutral. FN’s styrker eller styrker, der opererer ud fra et FN-mandat, bliver ofte sat ind for at beskytte vestlige interesser – uden at nogen bekymrer sig om demokrati og menneskelige rettigheder.

Den Afrikanske Unions Mission i Somalia AMISOM, som støttes af FN, har for eksempel til opgave at beskytte verdens mest korrupte regering, der hviler på krigsherrer og den mystiske og hemmelige muslimsk loge Dam Jadid. I Somalia har der ikke været demokratiske valg siden 1960-ernes begyndelse, kvinder, der klager over at være blevet voldtaget, bliver fængslet, journalister og ledere af radiostationer, der har beskrevet det, bliver også fængslet, og det er endog forbudt at fejre jul.

Store økonomiske interesser

For det tredje ser baggrunden for beslutningen helt bort fra det faktum, at er meget store økonomiske interesser på spil, når det gælder Mali.

Mali er det land i Afrika, der har de tredjestørste reserver af guld. Mali menes også at indeholde store forekomster af diamanter. Mali har store forekomster af uran og olie. Mali har også store forekomster af jernmalm, bauxit og mangan. Mali har blandt andet kobber, marmor, gips, koalin, fosfat, bly, zink, litium, bitumen skiffer, stensalt, kalkklipper og kieselgur, foruden en rigdom af mineraler, der kan bruges til smykker for eksempel granater og sjældne magnetiske mineraler.

Efter vores opfattelse var det det, der lå bag den franske invasion af Mali i februar 2013 og den efterfølgende opbakning fra hele Vesten. Dengang blev Mali regeret af en militær junta, som oprindeligt blev fordømt af hele verden. Angrebet på Mali kostede mange civile livet og regimets soldater begik også alvorlige forbrydelser. For eksempel fandt man i marts 2013 ligene af arabiske købmænd, som var blevet myrdet af hæren, som havde stjålet deres penge.

Det var dette forbryderiske regime, Frankrig og Vesten byggede på. Men nu hævdes regimet på forunderlig vis at være blevet demokratisk – under besættelse fra Frankrig og andre vestlige lande.

Ligesom dele af den danske fredsbevægelse siger STS derfor forsat nej til dansk deltagelse krigen i Mali.

Læs mere om STS International Solidarity: http://intersol.dk/intersol/sts

Vagn Rasmussen, Jørgen Randløv Madsen, Sofia Ibrahim, Per Thomsen, Xhemil Zeqiri, Rosa Johnson, Kamilla Flagsted og Frederik Staun udgør bestyrelsen for STS International Solidarity.