Børn fra Århus og omegn får mulighed for at lære Afrika bedre at kende i sommerferien. Mellemfolkeligt Samvirkes sommerskole inviterer til dans, værksted og mad.
For syvende år arrangerer Mellemfolkeligt Samvirke en gratis sommerskole for 6-10-årige børn fra Gellerup og resten af Århus. I år er temaet ‘Afrika i børnehøjde’. Det skriver organisationen på sin hjemmeside mandag.
MS søger voksne frivillige til at stå for aktiviteter på sommerskolen, der har Afrika som sit overordnede tema. Sommerskolen afholdes i uge 27 – 1.-5. juli.
For yderligere oplysninger og tilmelding kontakt [email protected].