Overrasket overborgmester: Investerer vi i tobak?

cigarettes-83571_960_720
Forfatter billede

Københavns kommune har obligationer for 6,5 mio. kr. anbragt i tobaksfirmaer, selv om hovedstaden vil være røgfri og sætter spot på betalte rygestopkurser. 

En aktindsigt til metroxpress viser, at kommunens investeringsforening pr. 1. juni 2016 havde sat 3,7 mio. kr. i en del af British American Tobacco og 2,8 millioner i Swedish Match.

Det er Nordea, der på vegne af foreningen har investeret i de to internationale tobaksfirmaer.

En forbløffet Frank Jensen siger til avisen, at han vil anmode forvaltningen om at komme med et konkret bud på, “hvordan vi kan tilføje tobaksfirmaer til vores negativliste”.

Tidligere har et politisk flertal på Rådhuset bandlyst værdipapirer i eksempelvis det fagforeningsfjendske Ryanair og i virksomheder, der udvinder fossile brændstoffer som olie og kul.

Københavns kommune tilbyder rygestopkurser og er en erklæret røgfri arbejdsplads.