Stor dansk NGO får markant håndsrækning fra Holland til minerydning

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Den hollandske stat har bevilliget mere end 86 mio. kr. til Folkekirkens Nødhjælps arbejde med at skabe sikkerhed i verdens brændpunkter via minerydning, psykologisk hjælp til ofrene m.v. Det er den største internationale donation i organisationens historie

I verdens konfliktområder bliver civile ofte fanget midt i kampene, og når krigen endelig er overstået, kan den stadig kræve sine ofre. Folkekirkens Nødhjælp arbejde med bl.a. at rydde landminer kan nu intensiveres i fire lande takket være en stor donation fra den hollandske stat, skriver organisationen i en pressemeddelelse fredag.

Det hollandske udenrigsministeriums udviklingsprogram, der svarer til det danske Danida, har sat 11,6 mio. euro af – svarende til 86,6 mio. kr. – til Nødhjælpens arbejde med at skabe sikre lokalsamfund i landene Sydsudan, Libyen, Mali og Libanon.

”Med disse penge kan vi redde mange fra at dø eller blive lemlæstet. Samtidig kan vi hjælpe flere ofre, der lever med de psykiske eftervirkninger af deres voldsomme oplevelser,” siger Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.

Hun ser bevillingen som en kæmpe anerkendelse af det arbejde, man udfører.

”De vælger at give os disse penge, fordi vi kan nogle ting og arbejder nogle steder, som meget få organisationer i verden formår,” mener hun.

Indsatsen, som pengene dækker, er delt i tre områder:

  1. Rydning af krigsrester: Rydning af landminer, klyngebomber og anden ueksploderet ammunition
  2. Risikooplysning: Oplysning til lokalbefolkningen om faren ved krigsefterladenskaber og spredning af budskaber om sikker adfærd
  3. Hjælp til ofre: Psykologisk hjælp til ofre for krig og konflikt

Et vigtigt element er, at der skal opbygges kapacitet lokalt, så de skrøbelige myndigheder i f.eks. Libyen selv bliver i stand til at sikre deres befolkning frem over.

Donationen skal dække indsatser over en fireårig periode, og den lange tidshorisont er særlig vigtig ifølge Birgitte Qvist-Sørensen.

”Det tager rigtig lang tid at rydde op efter væbnede konflikter, selv de, der har varet ganske kort tid. Og i lande som Libyen og Sydsudan, ser vi desværre, at konflikterne kan trække ud i årevis. Hollands langsigtede og målrettede støtte gør os i stand til at planlægge en langt mere effektiv indsats,” siger hun.

Selv om bevillingen fra Holland er ekstraordinært stor, modtager Folkekirkens Nødhjælp en stigende del af sine midler fra donorer uden for Danmarks grænse.

”Den politiske udvikling i Danmark har betydet, at vi ikke kan regne med støtte fra den danske stat i samme omfang som før. Derfor satser vi på at finde penge til arbejdet andre steder som f.eks. hos EU eller gennem andre landes udviklingsprogrammer,” noterer Qvist-Sørensen.