Om seks uger løber den 22. klimakonference i FN-regi af stablen i Marrakech, Marokko – COP22.
Forud for klimakonferencen COP21 i Paris sidste år satte sekretariatet for FN´s Klimakonvention (UNFCCC) sig for at besvare en række spørgsmål om klimaprocessen og lancerede en interaktiv klima-guide for at hjælpe det brede publikum med at forstå og afmystificere klima-regimet og de mellemstatslige processer.
Forhandlingerne staterne imellem er blevet mere og mere komplekse, og involverer et stadigt stigende antal tjenestemænd fra regeringer over hele verden samt et stort antal repræsentanter fra civilsamfundet og de globale nyhedsmedier.
FN vil øge vidensniveauet hos den brede befolkning
FN´s klimaguide sigter mod at give “det fulde billede” af, hvad der foregår i FN´s klima-proces. Guiden er også tænkt som en metode til at øge vidensniveauet i den generelle befolkning og skabe ejerskab over de klimaforandringer der vedkommer os alle.
Formålet med UNFCCC er: “at stabilisere koncentrationen af drivhus-gasser i atmosfæren til et niveau der forhindrer farlig menneskeskabt påvirkning af klimasystemet”.
UNFCCC udgør en ramme for den process og de handlinger der skal udføres over tid – et udgangspunkt for den fremtidige indsats.
Klimakonventionen sørger for at etablere en ramme bestående af generelle principper og institutioner, hvorigennem verdens regeringer regelmæssigt kan mødes for at drøfte tiltag i klima-processen.
Her kan du se en overbliksskabende tidslinie for klimaforhandlingerne fra 1979-2015
Hvorfor skal vi overhovedet handle på klimaændringer?
Der findes utroligt nok stadig klima-skeptikere så hvad er det egentlig videnskaben har bevist?
Det internationale klima-regime er bygget på en klar forståelse af de trusler der udgøres af de globale klimaændringer.
Der er nogle helt grundlæggende veldokumenterede videnskabelige forbindelser mellem afskovning, visse landbrugsmetoder og 150 år med industrialisering og den øgede mængde af drivhusgasser i atmosfæren:
- Koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren er direkte forbundet med den globale gennemsnitstemperatur på jorden.
- Siden den industrielle revolution er koncentrationen steget støt, og den globale temperatur sideløbende hermed.
- Den størst forekommende grivhusgas er kulstof-dioxid (CO2), og er netop et produkt af afbrænding af fossile brændstoffer.
Forståelsen tager afsæt i oplysninger fra FN´s Klimapanel (IPCC ), det førende internationale organ når det gælder vurdering af klimaændringer.
Panelet gennemgår verdensomspændende forskning og udsender regelmæssige evalueringsrapporter. IPCC blev oprettet i 1988 og gik forud for FN´s Klimakonvention der blev etableret i 1992 ved Earth Summit i Rio.
FN´s Klimakonvention anerkendte at der var et alvorligt problem, som var bemærkelsesværdig for sin tid. I 1994, da UNFCCC trådte i kraft, var der mindre videnskabelige beviser, end der er nu.
En klima-rapport fra 2013 gav mere klarhed end nogensinde omkring menneske-skabte klimaforandringer. IPCC udgav Fifth Assessment Report (AR5) som behandler klimaforandringernes videnskabelige grundlag. Den er helt kategorisk in sin konklusion: Klimaforandringer er eksisterer og menneskelig aktivitet er hovedårsagen!
Hvordan foregår klimaprocessen i FN´s Klimakonvention?
De regeringer der har ratificeret UNFCCC – Parties to the Convention – har siden 1995 mødtes årligt som partskonference (COP) for at gøre status over deres fremskridt, overvåge gennemførelsen af deres forpligtelser og fortsætte forhandlingerne om hvordan klimaforandringerne bedst tackles. I øjeblikket er der 196 parter i konventionen.
Resultaterne fra IPCC reflekterer en global videnskabelig konsensus og er politisk neutrale. Grundlaget for vurderingsrapporterne beror på observationer fra tusindvis af forskere fra hele verden. IPCC rapporter bliver ofte benyttet som beslutningsgrundlag for konventionen og Kyoto-protokollen.
Vi kommer ikke udenom Kyoto-protokollen, når det handler om klimaforhandlinger. Kort fortalt virkeliggør Kyoto-protokollen FN´s Klimakonvention. Kyoto-protokollen blev vedtaget den 11. december 1997. På grund af en kompleks ratifikationsprocess, trådte den i kraft den 16. februar 2005. I øjeblikket er der 192 parter i Kyoto-protokollen.
Protokollen forpligter industrialiserede lande til at stabilisere CO2-udledninger baseret på principperne i konventionen. FN´s Klimakonvention tilskynder kun lande til at gøre det .
UNFCCC er rammen for alle verdens nationer
Under klimasessionerne i FN kan medlemslandene:
- Samle og dele information om udledninger af drivhus-gas, nationale politikker og best practices.
- Lancere nationale strategier og metoder til at reducere udslip af drivhus-gasser og tilpasse sig til de forventede negative indvirkninger af klimaforandringer, inklusiv udvikling af finansiel og teknisk hjælp til udviklingslande.
- Samarbejde om forberedelse til at tage afbødende foranstaltninger (foranstaltninger til at reducere strømmen af drivhusgas-udledninger i atmosfæren) og tilpasningsforanstaltninger (tiltag der er nødvendige for at reagere på virkningerne af klimaændringerne.
Da vores atmosfære´s tilstand afgøres af alle nationers samlede udslip af CO2, bliver motivationsfaktoren en kollektiv, global indsats under UNFCCC.
Du kan finde FN´s interaktive guide til klima-processen via nedenstående link. Guiden giver en udførlig gennemgang af punkterne i klimaprocessen, og du kan bl.a læse mere om klimafinansiering, som er det helt store emne på årets COP22 i Marrakech i november.
