Mens handelskrigen er ved at rase mellem Kina og USA, har der gennem noget tid kørt en anden konflikt på ord mellem EU og stormagten på den anden side af Atlanten.
Den handler i høj grad om beskyttelse af miljø, klima og fødevarestandarder. Det er nemlig særligt disse områder, at EU’s regler og love bliver set som en hindring for den frie handel af USA.
Det fremgår af den årlige vurdering National Trade Estimate Report, produceret af USA’s handelsagentur USTR. Det er en lang liste over amerikanernes opfattelse af handelsbarrierer i forskellige lande.
”USA er fortsat bekymret for en række tiltag, som EU fastholder for fødevaresikkerhed, beskyttelse af mennesker, dyr, planteliv og sundhed”, lyder det i rapporten.
Handelsagenturet nævner bl.a., at EU’s bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer, forbud mod hormonbehandling af dyr til kødproduktion samt forbehold over for GMO er hindringer for den frie handel.
På den anden side har flere centrale aktører i EU offentligt udtalt, at det kan blive umuligt at indgå en handelsaftale med en nation, som ikke er en del af den globale klimaaftale, Paris-aftalen.
Den agter præsident Donald Trump at forlade, og USA kan dermed blive det eneste land ud over Syrien, som står udenfor klimatraktaten.
Udbredelse af standarder
”Handel handler om at eksportere vores standard, om det er sociale eller miljøstandarder, databeskyttelse eller krav for fødevaresikkerhed”, sagde kommissionsformand Jean-Claude Juncker ved den seneste statustale for EU i efteråret (State of the Union 2017).
Det samme budskab kom ved et seminar tidligere i år i DIIS, hvor direktøren fra tænketanken European Council on Foreign Affairs, Mark Leonard, nævnte, at det er en måde at fremme europæiske værdier på i en verden, hvor samarbejde og menneskerettigheder synes at være på tilbagegang.
EU kan bruge handelsaftaler som våben (weaponize trade deals), og med adgang til det lukrative marked beskytte den internationale orden og de europæiske værdier, nævnte han ved et arrangementet, der handlede om truslen mod den gamle verdensorden og de liberale værdier.
Et af de områder, hvor de to kontinenter står stejlt over for hinanden er med den internationale klimaaftale.
Den franske præsident Emanuel Macron har offentligt udtalt, at EU ikke bør indgå i en handelsaftale med nationer, som står udenfor den internationale konsensus i kampen mod klimaforandringer.
”Hvorfor skulle vi underskrive en handelsaftale med magter, som siger de ikke vil implementere Paris-aftalen? Det ville være tosset”, sagde han ved en konference i Bruxelles tidligere på året, ifølge Climate Change News.
EU’s handelskommissær, svenske Cecilie Malmström, har på Twitter tilkendegivet den samme holdning.
“Ja, en henvisning til Paris-aftalen er nødvendig i alle handelsaftaler med EU i dag”, skrev hun på det sociale medie, da hun blev bedt om at tage stilling til spørgsmålet.
Fine ord, men ingen bindende krav
Der bliver skrevet afsnit i EU’s handelsaftaler om klima og miljø, men der er fra flere sider rejst kritik af, at det ikke er muligt at følge ordene op med handling.
Mathilde Dupré, ekspert i handelspolitik ved tænketanken Institut Veblen og Samuel Leré, fra Foundation Pour la Nature et l´Homme er glade for henvisninger til Paris-aftalen i EU’s handelsaftaler, men mener ikke, det gør den store forskel.
”Det er et skridt fremad for Kommissionen, men det er også en meget let og symbolsk gestus, da intet konkret ville ske, hvis en nation ikke handler i overensstemmelser med sine klimaforpligtelser”, skriver de i en fælles kommentar i Euractiv.
De foreslår simpelthen, at der skal være regler i de gensidige aftaler om, at de kan suspenderes, hvis ikke klimaløfter bliver overholdt. En komite af videnskabsfolk og NGO’er skal overvåge om det pågældende land lever op til forpligtelserne.
Nogenlunde det samme har Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EESC) i tankerne. De grønne afsnit skal styrkes, så de får reel vægt på linje med de andre elementer om handel, tekniske detaljer og told i aftalerne.
Det fremgik af en anbefaling fra udvalget tidligere i år.
Handelsaftale sat på pause
USA har erklæret, at der bliver indført ekstra told på alumium og stål. Det har ført til hårde ord og trusler om gengældelse fra Kina.
EU er blevet midlertidigt undtaget fra den øgede told, mens der bliver forhandlet.
De to gigantøkonomier var under den tidligere amerikanske præsident Barack Obama kommet langt med en handelsaftale, kaldet TTIP. Den blev kritiseret af et bredt udsnit af europæiske miljøorganisationer, som bl.a. frygtede, at det ville betyde en svækkelse af europæisk miljøbeskyttelse.
Kort efter, at Donald Trump trådte ind i Det Hvide Hus blev forhandlingerne sat helt på pause.
Mange af uenighederne i de diskussioner er identiske med dem, som det amerikanske handelsagentur fremhæver i rapporten, der også nævner, at pointerne er blevet nævnt igen og igen for EU. TTIP-forhandlingerne kan dog genoptages, når parterne ønsker det, men det ser ud til, at afstanden på tværs af Atlanterhavet er blevet noget længere.
