To kilometer lang sprække åbner sig i Kenya

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

En seks meter dyb sprække har åbnet sig i jorden i et landbrugsområde uden for byen Naivasha i det centrale Kenya. Det skriver avisen Daily Nation 17. april.

Mindst 16 familier har måttet forlade deres hjem efter dele af deres marker mandag 16. april sank ned i jorden i en to kilometer lang kløft gennem landskabet.

Kløften blev hurtigt fyldt med vand, som muligvis stammer fra den nærliggende flod Marmanet, der har ændret løb i forbindelse med sprækkens opståen.

Det er kun to uger siden at en anden sprække dukkede op i Kenya. I et område vest for hovedstaden Nairobi afslørede en kraftigt regnvejr sprækken, der visse steder er mere end 15 meter dyb og 20 meter bred. Ifølge National Geographic har sprækken sandsynligvis været fyldt med vulkansk aske fra den nærliggende Mt. Longonot vulkan. Den kraftige regn har løsnet asken og skyllet den væk. 

Et nyt kontinent

Forskere taler om, at området mellem Det indiske Ocean og Great Rift Valley, der skærer sig fra Afrikas Horn til Mozambique på meget lang sigt  – 50 millioner år – vil skabe et nyt kontinent i takt med at jordens kræfter skubber kontinentpladerne fra hinanden.

Sprækken der opstod i begyndelsen af april er som nævnt af ældre dato og har således ikke noget med denne udvikling at gøre.

Årsagen til den nye sprække er endnu ikke kendt. Men de kenyanske myndigheder har sendt eksperter til området for at undersøge sagen.