Etiopien er et land i forandring. Den nye etiopiske regerings ambitiøse og brede reformdagsorden har givet betydelig genlyd også uden for landets grænser.
Med høje ambitioner på ligestillingsdagsordenen har landets premierminister sat et nyt ministerhold med lige dele kvinder og mænd samt udnævnt en kvindelig præsident.
Med løfter om demokrati, fred og forsoning lægges der op til et opgør med en tidligere styreform, hvor basale rettigheder i årtier er blevet undertrykt.
Det er denne positive udvikling af Etiopien, som kronprinsesse Mary og udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) vil blive vidner til gennem møder med blandt andre kvindelige beslutningstagere, meningsdannere, virksomhedsledere og iværksættere, skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.
Deres besøg tirsdag og onsdag vil desuden have fokus på Etiopiens rolle som værtsland for en af Afrikas største flygtningebefolkninger. Kronprinsessen og udviklingsministeren vil blandt andet besøge et modtagecenter for flygtninge, et hjem for uledsagede mindreårige og en lokal skole, der er bygget i samarbejde mellem værts- og flygtningesamfund med dansk bistand.
Desuden vil udviklingsministeren besøge et kvindecenter for ofre for menneskehandel, og hun vil have politiske samtaler med fokus på fred og stabilitet, irregulær migration samt grøn omstilling.
Ambitioner om lige muligheder
Den nye etiopiske premierminister, Abiy Ahmed, har med sit nye ministerhold, den kvindelige præsident, Sahle-Work Zewde, og flere kvinder placeret på nøgleposter, såsom højesteretsformand og leder af valgkommissionen, været med til at sætte en ny dagsorden.
Den etiopiske regering har ambitioner om at skabe lige muligheder på det sociale og økonomiske område, og kvinder markerer sig i stigende grad som iværksættere og virksomhedsledere. Derudover har parlamentet netop vedtaget en progressiv flygtningelovgivning, og landet har høje ambitioner på det grønne område.
Den politiske udvikling i Etiopien bringer håb om nye tider, men det sker på en baggrund af massive og komplekse udfordringer. Etiopien er et af verdens fattigste lande, og årtier lang befolkningstilvækst har ledt til én af kontinentets største ungdomsårgange, hvor 70 pct. af befolkningen på 108 millioner er under 30 år.
Samtidig er Etiopien aktuelt hjemsted for verdens største fordrivelseskrise med 2,9 millioner internt fordrevne bl.a. pga. etniske spændinger i landet.
Tørke og etniske og politiske konflikter har endvidere gjort Etiopien til værtsland for ca. 920.000 flygtninge fra andre lande i regionen.
Og på trods af fremskridt, er fremtidsudsigterne for mange unge etiopiske kvinder og piger fortsat vanskelige og præget af utilstrækkelig adgang til seksuelle og reproduktive rettigheder – det vil blandt andet sige retten til selv at bestemme med hvem man får børn hvornår og hvor mange. Der er i Etiopien betydelig kønsbaseret vold, børneægteskaber samt manglende sociale og økonomiske muligheder.
