Selvom vi nyder den varme, som i normalt kolde måneder gennemstrømmer landet, så står det efterhånden klart for langt de fleste danskere, at de vejrforandringer, vi oplever – om vi kan lide dem eller ej – i virkeligheden afspejler et oprevet klima og et økosystem i fordærv.
Dette ved vi, fordi videnskaben fortæller os, at vores livsstil forårsager klimaforandringer, som vil få katastrofale konsekvenser for nuværende og fremtidige generationer, hvis ikke vi handler – og handler stærkt.
Forskere verden rundt leverer et utal af løsninger på, hvordan vi kan leve mere bæredygtigt og derved afværge den klimakrise, vi står over for. Der kræves et spektrum af forandringer fra store politiske tiltag og helt ned til små ændringer i individuelle borgeres adfærd. For den enkelte kan det være svært at vurdere, hvor bæredygtig ens egen adfærd egentlig er og ikke mindst at finde rundt i, hvad man så kan gøre for at leve mere bæredygtigt.
På en lun og solskinsrig eftermiddag præsenterede fire unge bæredygtighedsforskere fra det Globale Syd sammen med tre seniorforskere uddrag af deres forskning ved et seminar i Studiegården nær Frue Plads i København. Seminaret ”Bæredygtighed – Prøv det derhjemme!” var arrangeret af Danish Development Research Network (DDRN.dk) som led i Forskningens Døgn.
Seminaret satte fokus på bæredygtige byer, boliger, mad, transport og forbrug. Mellem oplæggene var der tid til et lille stykke borgervidenskab. Deltagerne rapporterede via deres smartphone anonymt om deres daglige vaner, hvorefter det samlede resultat kom op på storskærmen.
Urbanisering stiller krav til infrastruktur
Ph.d. studerende Ruichang Mao fra Livscykluscentret på Syddansk Universitet tog udgangspunkt i den hastige urbanisering i Kina for at tale om noget, som næppe står stærkt i selv den mest klimabevidste byboers bevidsthed – den urbane metabolisme. Med øget urbanisering følger behovet for at udvide byers infrastruktur til at rumme flere mennesker. Til byggeri kræves ressourcer, og udvindingen og bearbejdningen af disse ressourcer har en skadelig effekt på miljøet. Urbanisering medfører en øget efterspørgsel efter metaller og andre råstoffer. Det er derfor vigtigt at undersøge mængden, kvaliteten og sammensætningen af de metaller, den cement og materialer i øvrigt, som bruges til at konstruere nye bygninger, veje og metroer.
Med flere mennesker og flere veje kommer ikke kun behovet for udvidet infrastruktur, men også for flere transportmuligheder. Især i byer hvor det offentlige transportsystem ikke møder befolkningens behov, må flere ty til biler. Selvom Kinas offentlige transportsystem ikke kan måle sig med for eksempel Tysklands, er bilejerskabet i Kina stadig kun godt en femtedel af det i Tyskland. Dette skyldes blandt andet et stigende brug af delebilsordninger hjulpet godt på vej af regeringen. Tidligere seniorforsker på Århus Universitet, Leo Ronggang Cong, fortalte om erfaringerne fra Kina og drøftede perspektiver for deleøkonomi i Europa.
Professor Morten Birkved fra Livscykluscentret på Syddansk Universitet, zoomede fra bybilledet ind på den enkelte husholdning. I øvrigt sigter forskningen på Syddansk Universitet nu eksplicit på bidrag til opfyldelse af FN’s Verdensmål. Birkveds forskning peger på, at selv de huse, som præsterer bedst i forhold til miljøpåvirkning, overskrider grænsen for, hvad vores planet kan holde til, med 7 procent. Her er den store synder energiforbruget. Det vil altså sige, at vi kan bygge bæredygtigt, men ikke bo bæredygtigt i huset. Udfordringen ligger i at forbedre måden, hvorpå energi produceres.
Brug for nye metoder til at brødføde verden
Lektor Niki Bey fra Danmarks Tekniske Universitet fremhævede, at når forbrugere gerne vil købe bæredygtigt, må hele produktets livscyklus vurderes. Kun med det perspektiv kan man undersøge både, hvor tingene kommer fra, hvor de ender henne og alt indimellem. Det er altså vigtigt at kigge på, hvilke indvirkninger et produkt har på miljøet i alle faser af dets levetid. Faktisk ’fastlåses’ omkring 80 procent af et produkts miljøpåvirkninger allerede i design fasen. Som forbruger spiller vi derfor både en rolle ved at tænke i hele livscyklusser, når vi træffer beslutninger, og ved at presse på for, at virksomheder gør ligeså, når de udvikler, producerer og håndterer produkterne.
Dette gælder også den mad vi spiser. Vi ved, at især animalske produkter er en stor miljøsynder. Men skal hele verdens befolkning brødfødes med planteføde, kræver dette også nye metoder indenfor landbruget. Det nytter ikke blot at fælde mere skov for at opdyrke jorden. Ligeledes forværres landbrugsmiljøet mange steder i verden som følge af klimaforandringer, som for eksempel fører til tørke. Dette rammer oftest de fattigste.
Ph.d. studerende Sajid Shokat fra Pakistan fortalte om udviklingen af nye arter hvede og ris, som kan dyrkes i områder med vandmangel som følge af klimaændringer. Ph.d. studerende Carla Colque-Little fra Bolivia gav et indblik i, hvordan brugen af quinoa som kilde til protein kan hjælpe bønderne i Andes til at forbedre deres levevilkår og gøre dem i stand til at bevare biodiversiteten i området.
Der findes altså alternativer. Som forbruger er det vigtigt at sætte sig ind i hvilke afgrøder, der sætter det mindste miljøaftryk, men jævnfør livscyklus-fremgangsmåden også hvilke producenter, som formår at producere og håndtere dem mest bæredygtigt.
Bekæmp insekter med insekter
Det kan være lidt af en jungle at finde rundt i. Også når man gror sine egne råvarer, er udfordringen at minimere aftrykket på miljøet. Dagens sidste indslag ved Ph.d. studerende Xueqing He fra Kina, gav et bud. Når bladlus truer med at fortære en god del af årets æblehøst, er det ikke på supermarkedets hylder med pesticider, der skal søges hjælp. Pesticider er skadelige både for miljøet og for helbredet. Alternativet er at bruge andre insekter til at få bugt med for eksempel bladlus. Disse kaldes ”biological control agents” eller Agent 007 i din baghave, som Xueqing He har kaldt dem. En sådan Agent 007 er for eksempel mariehøns. Man kan sørge for, at mariehønsene bliver i haven ved at plante blomster og lave et ”insekthotel” af træer eller sten, så de også bliver hængende vinteren over. Denne simple løsning bidrager endda også til en flot og blomsterrig have.
De fire forskere fra det Globale Syd, som aktuelt studerer på Syddansk Universitet og Københavns Universitet som led i deres Ph.d. uddannelse, er blot nogle enkelte af de mange unge forskere, der hvert år i en kortere eller længere periode samarbejder med forskningsmiljøer på danske universiteter. Dette internationale forskningssamarbejde og formidlingen af resultater tydeliggør sammenhængen mellem lokale og globale udfordringer, og nødvendigheden af at styrke forskningskapacitet i Syd for i fællesskab at skabe løsninger for bæredygtige byer, boliger, mad, transport og forbrug i tide.