Parlamentsvalg i Iran
Der er 290 pladser i det iranske parlament, og parlamentsmedlemmer vælges for en fireårig periode ad gangen. Valget foregår ad flere runder, hvor de kandidater, der får nok stemmer i første runde, går videre. I år finder anden runde sted i maj.
Kandidater skal leve op til en række krav. Blandt andet skal vedkommende være mellem 30-75 år, have en kandidatgrad eller tilsvarende og være troende og praktiserende muslim. Dog er fem pladser reserveret til religiøse mindretal. Mandlige kandidater skal desuden have aftjent deres værnepligt.
Det er et religiøst og juridisk råd, der ikke er demokratisk valgt, der vurderer, hvilke kandidater der får lov at stille op.
Valgprocenten i Iran har til de seneste valg været højere til præsidentvalg end øvrige valg. Til de to foregående parlamentsvalg i 2016 og 2012 lå stemmeprocenten mellem 61-64 procent.
Kilder: Atlantic Council, Majlis Monitor og Iran Data Portal.
Den 21. februar går iranerne til stemmeurnerne for at afgøre, hvilke 290 kandidater der i de næste fire år skal sidde i landets parlament, populært kaldet Majlis.
Omkring 15.000 kandidater har ansøgt om lov til at stille op til valget – men kun knap halvdelen af dem er at finde på stemmesedlerne. De resterende 7.296, hvoraf de 80 er siddende parlamentsmedlemmer, blev diskvalificeret og nægtet ret til at opstille.
Det faktum, at alle regimets reformvenlige konkurrenter er at finde i denne gruppe, har skabt apati blandt især den yngre del af befolkningen.
En joke
”Jeg kommer ikke til at deltage i valget, fordi det er meningsløst at stemme,” siger Atefeh Ghadimi, en 25-årig designer af grønne områder til Al-Jazeera, der på sin tur rundt i Teheran ikke mødte én eneste vælger, der planlagde at stemme.
Samme udmelding kommer fra en virksomhedsejer i midten af tyverne:
”Jeg stemmer ikke, og ingen af mine venner kommer til at stemme,” siger han til CNBC. Han mener, at regimet alligevel bestemmer alt og ignorerer parlamentet, som han derfor kalder ”en joke”.
Iagttagere frygter, at Iran er på vej mod en øget religiøs radikalisering, og at rettigheder og friheder vil blive begrænset i fremtiden, og generelle opfordringer til at boykotte valget cirkulerer på de social medier under hastaggene #BoycottIranShamElections og #MyVoteRegimeChange.
”Alle politiske indikatorer peget på, at Iran er ved at udvikle sig til et enstemmig, autoritært system,” udtaler en politisk aktivist til Financial Times.
Meget tyder på, at opfordringen om boykot vil blive fulgt.
Ifølge Al-Jazeera viser en undersøgelse foretaget af det iranske stats-tv på appen Telegram, at 83 procent af de 140.000 adspurgte ikke ville deltage i valget. Det samme gælder knap 45 procent af alle vælgere i provinsen Teheran ifølge en måling foretaget af Iranian Student Polling Agency.
En religiøs pligt
Parlamentsvalget kommer efter et turbulent år for Iran med amerikanske sanktioner, folkelige protester mod stigende benzinpriser, hvor hundredvis af civile blev dræbt, mordet på general Qassem Soleimani og skandalen med det nedskudte ukrainske fly.
Regimet er under hårdt pres. En analyse i det israelske medie Haaretz peger på, at en lav valgdeltagelse vil tolkes som en lav grad af tillid til regimet og kan være en indikator for, hvordan det vil gå til næste års præsidentvalg.
Landets religiøse goverhoved, Ayathollah Khamenei, har sagt, at det er en ”religiøs pligt” at deltage i valget, og præsident Hassan Rohani har bønfaldt iranerne om ”ikke at være passive”.
Det er Irans 11. parlamentsvalg efter revolutionen i 1979.
