Tid:

Sted:

Arrangør: N/A

Informationsmøde for det somaliske samfund i Danmark

TID: Onsdag d. 16. maj kl. 09.30 – 11.00.

STED: Kantinen hos Dansk Flygtningehjælp, Borgergade 10, 5. sal, 1300 København K


TID: Onsdag d. 16. maj kl. 09.30 – 11.00.

STED: Kantinen hos Dansk Flygtningehjælp, Borgergade 10, 5. sal, 1300 København K

Ved mødet vil udenrigsminister, Villy Søvndal, og udviklingsminister, Christian Friis Bach, orientere om det danske engagement i Somalia, berette om deres deltagelse i den internationale konference om Somalia, der fandt sted i London i februar 2012, og ligeledes berette om deres rejser til Afrikas Horn i foråret 2012.

Herefter vil Dansk Flygtningehjælps Generalsekretær Andreas Kamm informere om Dansk Flygtningehjælps indsatsområder på Afrikas Horn.

Afslutningsvis vil der være mulighed for at stille spørgsmål til begge ministre samt til Generalsekretæren for Dansk Flygtningehjælp.

Tilmelding: Deltagelsen i informationsmødet er begrænset, og tilmelding er derfor nødvendig, og vil ske efter først-til-mølle princippet. Tilmelding skal ske via e-mail til: [email protected].

Bemærk at tilmeldingen først er gældende, når denne er bekræftet af Siv Behrendt.

Program:
09.30-10.00: Registrering og kaffe/te
10.00-10.05: Velkomst ved Generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp, Andreas Kamm
10.05-10.15: Udenrigsminister, Villy Søvndal om Danmarks engagement i Somalia
10.15-10.25: Udviklingsminister, Christian Friis Bach om Danmarks udviklings- og humanitære bistand til Somalia
10.25-10.35: Generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp, Andreas Kamm om Dansk Flygtningehjælps interventionsområder på Afrikas Horn
10.35-11.00: Mulighed for at stille spørgsmål

Den danske regering engagerer sig i Somalia gennem en bredspektret indsats, der omfatter politiske, sikkerhedspolitiske og udviklingspolitiske tiltag.

I 2011 besluttede den danske regering at øge engagementet i Somalia og som et led i det øgede danske engagement deltog Villy Søvndal og Christian Friis Bach i en international konference om Somalia, der fandt sted i London den 23. februar. Begge ministre har ligeledes besøgt Afrikas Horn i foråret 2012.

Dansk Flygtningehjælp har arbejdet sammen med somaliere og andre fordrevne og konfliktramte befolkninger i Somalia siden 1998 og er i dag en af de største folkelige organisationer i landet. I alt hjælper Dansk Flygtningehjælp og minerydningsafdelingen Danish Demining Group op mod 450.000 mennesker på Afrikas Horn.

Den danske regering og Dansk Flygtningehjælp engagerer sig derfor begge aktivt i Somalia med henblik på at bidrage til stabiliseringen og udviklingen i landet.