Tid:

Sted:

Arrangør: N/A

Asylbørn går Lucia-optog på Københavns Rådhus

TID: Torsdag d. 13. december kl. 10 – 12 – Mellem kl. 11 og 12 går børnene optog

STED: Københavns Rådhus


TID: Torsdag d. 13. december kl. 10 – 12 – Mellem kl. 11 og 12 går børnene optog

STED: Københavns Rådhus

Ideen med Lucia-optoget på Rådhuset er at give børnene fra Sandholmlejren og Rådmandsgades Skole mulighed for at knytte venskaber på tværs af kulturelle skel. Den folkekirkelige organisation Danmission, der står bag Årets Lucia Indsamling og Lucia-optoget på Rådhuset, ønsker med arrangementet at fremme interkulturel dialog og kulturmøde – som er en vigtig del af Danmissions arbejde.

Det er andet år, at Årets Lucia Indsamling løber af stablen, og formålet er at sørge for, at decembers mange Lucia-optog ikke kun tænder lys og spreder varme i danske hjerter, men også bliver en oplagt mulighed for at samle ind til fattige og udsatte medmennesker ude i verden.

Og det er ikke kun på Københavns Rådhus, at Lucia-traditionen vil appellerer til danskernes julegavmildhed. Lucia-optog over hele landet er med i Årets Lucia Indsamling. Det samme er en lang række sangkor. Gospelkoret Conquers har nemlig sendt en Luciastafet af sted, der bevæger sig fra kor til kor i hele landet samtidig med, at de samler ind til Danmissions arbejde. Til sammen giver korene mere end 30 koncerter til fordel for det gode formål.

Læs mere om Årets Lucia Indsamling HER

Læs mere om Luciastafetten HER

Kontakt pressemedarbejder Kirstine Thye Skovhøj for yderligere information: 22 43 77 00.