Tid:

Sted:

Arrangør: N/A

Dansk business i Brasilien – stor konference

Business-konference i København

TID: Torsdag d. 10. januar kl. 12.00 – 16.30

STED: Konferencesalen, Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 Kbn K

Sydamerikas største nation er særdeles attraktivt for danske virksomheder, og det kan aflæses i eksporten, der siden krisen er blevet mere end fordoblet.


Business-konference i København

TID: Torsdag d. 10. januar kl. 12.00 – 16.30

STED: Konferencesalen, Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 Kbn K

Sydamerikas største nation er særdeles attraktivt for danske virksomheder, og det kan aflæses i eksporten, der siden krisen er blevet mere end fordoblet.

Det er et flot tal, men der er ifølge Danmarks ambassadør i Brasilien, Svend Roed Nielsen, rum for lang større dansk tilstedeværelse på det brasilianske marked. Og det er nu, der skal handles.

Hør hvordan på stor konference i København, hvor du kan møde handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr (SF), Svend Roed Nielsen, Danmarks ambassadør i Brasilien, og Nicolai Prytz, generalkonsul i São Paulo.

Kom og hør om erfaringerne på det brasilianske marked fra topchefer i store og mindre danske virksomheder. Mød bl.a. Vagn Pedersen, ansvarlig for VIKING Life-Saving Equipments aktiviteter i Brasilien.

PROGRAM

12.00-12.30:
Ankomst, registrering og sandwich.

12.30-12.40:
Velkomst ved Pia Fuglsang, Berlingske Business. Dagens ordstyrer.

12.40-13.10:
Mulighederne på det brasilianske marked, herunder de makroøkonomiske forventninger til markedet. Oplæg ved Svend Roed Nielsen, Danmarks ambassadør i Brasilien, og Nicolai Prytz, generalkonsul i São Paulo.

13.10-13.40:
Med enorme oliefund har Brasilien sikret sig en billet til fremtiden. Det gælder også de danske virksomheder, der opererer inden for offshore. Oplæg ved Vagn Pedersen, Vice President for South America og ansvarlig for VIKING Life-Saving Equipments aktiviteter i Brasilien. Virksomheden er global markedsleder inden for fremstilling og servicering af sikkerheds- og redningsudstyr til bl.a. offshore installationer.

13.40-14.10:
Pause

14.10-15.10:
Verdens økonomiske tyngdepunkt er rykket, og danske virksomheder må være der, hvor tingene sker. Men hvorfor Brasilien? Paneldebat om muligheder og barrierer i Brasilien.
Debatten introduceres af handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr med udgangspunkt i regeringens vækstmarkedsstrategi. I debatten indgår repræsentanter for erhvervslivet samt Svend Roed Nielsen, Danmarks ambassadør i Brasilien. Debatten faciliteres af Mads Koldby, journalist på Berlingske Business.

Efter debatten følger endnu et par cases fra danske virksomheder med erfaringer fra det brasilianske marked. Konferencen afrundes af Udenrigsministeriet.

Konferencen er et samarbejde mellem Udenrigsministeriet og Berlingske Business.

Program og tilmelding på www.lidtmere.dk/brasilien

Pris: 520 kr. eksklusive moms