På bare to uger har Donald Trumps regering med Elon Musk i spidsen taget livet af USAs agentur for udviklingsbistand, US Agency for International Development eller USAID. Nedlukningen kommer ifølge et væld af eksperter og kritikere til at få uoverskuelige konskvenser.
Først og fremmest kommer den til at koste liv og livskvalitet for mange af verdens mest fattige og sårbare mennesker. Det gælder blandt andet i det krigshærgede Sudan, hvor USAID har finansieret uddeling af mad til nogle af de 25 millioner mennesker, der er afhængige af nødhjælp for at overleve.
Også de, der uddeler hjælpen, bliver ramt hårdt. Foreløbige overslag viser, at bistandsbranchen formentlig skrumper med 100.000 på verdensplan. Alene i USA kommer 50.000 i branchen til at miste deres job.
Men også USA selv kan komme til at betale dyrt for Trumps og Musks aflivning af USAID, lyder det fra flere eksperter, Globalnyt har talt med.
For mens amerikanerne skændes om den 64-år gamle institutions begravelse og eftermæle, gruer resten af verden for, om nogen – og ikke mindst hvem – står klar til at udfylde tomrummet efter den største enkelstående donor til internationale nødhjælps- og udviklingsbudgetter.
Noget-for-noget koster på den lange bane
Afviklingen af USAID – og sandsynligvis – størstedelen af amerikansk udviklingsbistand og nødhjælp blev blæst i gang kort efter, Trump den 20. januar blev taget i ed til sin anden præsidentperiode. Først underskrev han et dekret, der suspenderede alle nye projekter i 90 dage, mens de skulle revideres. Efterfølgende beordrede udenrigsminister Marco Rubio også, at alle programmer med amerikansk finansiering skulle indstilles øjeblikkeligt.
intet godt vil komme ud af det her. Intet, som Trump eller Musk rør ved, vil blive bedre bagefter
Tobias Denskus
I mellemtiden er forholdet mellem de ansatte i USAID og regeringen kørt op i en spids efter blandt andet en konfrontation med Elon Musks DOGE-ansatte. Hovedkvarteret er stadig fysisk lukket, og størstedelen af staben er blevet sendt på administrativt orlov (hvis lovlighed er blevet genstand for et søgsmål fra deres fagforeninger). USAID er blevet lagt ind under udenrigsministeriet (hvilket sandsynligvis også bliver omdrejningspunnktet for en retssag, fordi sådanne beslutninger ifølge loven skal stemmes igennem i parlamentet). I sidste uge kom det frem, at planen angiveligt er at skære staben fra 10.000 til lidt under 300 ansatte.
”Angrebet på USAID har et element af personlig vendetta for Trump og Musk,” vurderer Tobias Denskus over for Globalnyt.
(Foto: Malmö University)
Han er lektor i udviklingsstudier ved Malmö Universitet, og har tidligere kaldt Trumps og Musks lukning af USAID for “et ideologisk projekt, som handler om at afskaffe bistanden”. Han tror dog ikke, at USA vil sløjfe arbejdet med udvikling og nødhjælp helt og aldeles.
Læs også: USAID har fået dødsstødet: “Det her er et ideologisk projekt, som handler om at afskaffe bistanden”
”Der vil stadig være penge til bistand, men de vil blive brugt på dårligere måder, end de bliver lige nu,” spår han. “Mit bedste bud er, at noget af bistanden vil få lov at fortsætte, særligt nødhjælpen. Men intet godt vil komme ud af det her. Intet, som Trump eller Musk rør ved, vil blive bedre bagefter.”
De deprimerende fremtidsudsigter vækker genklang hos George Ingram. Han er senior fellow ved den amerikanske tænketank Brookings Institution og har i årtier arbejdet med amerikansk udviklingsbistand, både i Kongressen og hos USAID. Ingram frygter, at Trump-regeringens “mere transaktionelle syn på udviklingsarbejdet” kommer til at koste USA agtelse og venner i det internationale samfund.
“Folkene omkring Trump vil have vished om, hvad de får igen med det samme, hvorimod gevinsten for den traditionelle udviklingsbranche i Washington er langsigtet udvikling i de her lande. Det er ikke et spørgsmål om stemmer i FN eller et eller andet udenrigspolitisk emne,” siger han til Globalnyt.
Trump og Rubio begrundede oprindeligt suspenderingen af de amerikanske udviklingsprogrammer med, at mange af dem ikke tjente eller decideret modarbejdede amerikanske værdier og interesser ude i verden. Kun projekter, der “bidrager til at gøre USA stærkere, sikrere eller mere succesfuld” kan se frem til at få fortsat deres bevilling, lød det fra Rubio i slutningen af januar. Efterfølgende fik programmer, der sørgede for “livsnødvendig nødhjælp” som mad og ly dog lov at fortsætte arbejdet.
Det kan ifølge George Ingram sagtens lade sig gøre at underlægge udviklingsarbejdet amerikanske sikkerheds- og handelsinteresser mere, end de er i forvejen. Men noget-for-noget-tankegangen kommer til at koste på den lange bane, advarer han og påpeger:
“Et transaktionelt forhold fungerer kun så længe, transaktionen er i gang. Det giver ikke nogen længerevarende værdi.”
Kan Kina købe sig flere og nye venner i Afrika?
I både Bruxelles og Washington går diskussionerne særligt på, om USAs store rivaler i det storpolitiske spil vil udfylde tomrummet efter USAID og vinde goodwill i det Globale Syd. Både Kina og Rusland har de seneste år intensiveret deres samarbejde med særligt afrikanske lande.
For Jens Lehrman, der er ekstern lektor i international økonomi ved CBS, er der heller ingen tvivl om, hvem der står først i køen til at overtage noget af arven efter USAID.
“Det åbner en masse mulighedsrum for Kina i stormagtsrivaliseringen,” påpeger han over for Globalnyt.
Han argumenterer for, at kineserne kan udvide deres indflydelse i nogle af de lande i særligt Afrika, hvor amerikanerne har sendt bistandsdollars hen. Spillet om at være verdens førende supermagt handler naturligvis først og fremmest om magt og money, men også om alliancer og anseelse. Hvis USA går tilbage på et af de parametre, vil det være i Kinas interesse at rykke frem. Og det vil altså skade USA’s omdømme blandt resten af verdens nationer, forklarer han.
“Det er lige modsat det, Trump, Musk og Rubio vil opnå, men det bliver resultatet, medmindre de besinder sig,” påpeger CBS-lektoren. “Men det der med at besinde sig ligger ikke til Trump.”
Jens Lehrman peger dog på et eksempel, hvor Trump-regeringen alligevel og allerede har besindet sig. Den berygtede Al Hol-lejr i Syrien er primært finansieret af penge fra USAID, men underleverandøren måtte nedlægge arbejdet som alle andre i slutningen af januar. Det blev dog hurtigt omstødt, da det blev klart, at Islamisk Stat og andre radikaliserende bevægelser ellers ville få frit slag til at rekruttere blandt lejrens beboere, forklarer Jens Lehrman.
Han understreger også, at det nok ikke er den slags arbejde, kineserne står på spring til at overtage. De bruger nemlig ikke mange kræfter på traditionelt udviklingsarbejde lige nu, slet ikke når det gælder mere bløde, demokratiske værdier som god regeringsførelse og menneskerettigheder, som USA og Vesten i årtier har arbejdet for.
Af samme årsag køber Tobias Denskus heller ikke ideen om, at Kina står klar til at poste milliarder i at udfylde tomrummet efter USAID. Han tror snarere, at kineserne vil se det som en mulighed for at indgå flere aftaler om at bygge infrastruktur og udvinde mineraler, som de primært beskæftiger sig med i det Globale Syd. Men egentligt udviklingsarbejde bliver det ikke, lyder det fra Malmö-lektoren.
Det er lige modsat det, Trump, Musk og Rubio vil opnå, men det bliver resultatet, medmindre de besinder sig
Jens Lehrman
Han påpeger dog, at det hverken kommer de pågældende afrikanske lande eller USA til gode, hvis Kina eller Rusland får mere indflydelse i Afrika.
”For eksempel kommer der intet godt ud af Ruslands engagement i den Centralafrikanske Republik,” understreger han. “Selv hvis du bruger den her retorik om, at du ‘respekterer landets lederskab’ og så videre, så ved vi fra erfaring, at der ikke kommer noget godt ud af mere russisk involvering. Vi kan se, at det rent konkret ikke gør dét for udviklingen eller magtstrukturerne, som kritikerne i landet plæderer for.”
Læs også: Ledende EU-parlamentariker om USAID-sagen: EU skal huske at feje for egen dør
Han tror heller ikke meget på de ambitiøse røster i Europa, der argumenterer for, at EU bør træde til og udfylde budgethullerne efter USAID. På linje med formanden for Europa-Parlamentets udviklingsudvalg, Barry Andrews, påpeger han, at de fleste EU-lande bevæger sig i samme retning som USA, når det gælder politisk opbakning til udviklingsbistand, selvom det i vanlig europæisk stil ikke sker helt så hurtigt eller dramatisk.
Det kan det dog hurtigt komme til efter de kommende valg i Sverige og Tyskland, lyder det fra Tobias Denskus.
Mindre udviklingsbistand giver flere migranter ved grænsen
Tobias Denskus stiller sig også kritisk over for ideen om, at udviklingsarbejdet spiller en essentiel rolle i det store geopolitiske spil. Tabet af ‘soft power’ er ellers en af de anker, som flere kritikere har tourneret med, muligvis fordi den har bedre chance for at appelere til både Trump, hans embedsmænd og vælgere, som helt demonstrativt ikke giver meget for mere idealistiske indvendinger om at redde liv og arbejde for en bedre verden.
Men Tobias Denskus argumenterer for, at USAs udviklingsarbejde kun er en meget lille del – og nok den mindst vigtige af – af amerikanernes udenrigspolitiske aftryk.
”Opfattelsen af USA ude i verden handler ikke så meget om udvikling,” siger han. “Hvis der for eksempel er drone-angreb, fylder det selvfølgelig mere hos folk. Hvis USA vil være en stærkere spiller geopolitisk, har de masser af andre muligheder. Udviklingsbistand er et lille plaster, de kan tilbyde ude i verden, men det kommer aldrig til at løse problemerne for dem.”
Alt det, man ikke gør nu, vil give bagslag på den lange bane. Det samme gælder selvfølgelig klimakampen på en endnu større skala
Tobias Denskus
Han medgiver dog, at udviklingsarbejdet og USAID historisk har spillet en rolle som ansigtet på USAs bløde magt, der også tæller blandt andet frivillige i Peace Corps og stipendier til amerikanske universiteter.
”Men vi skal også være forsigtige med at overromantisere USAID og amerikansk bistand. Det har altid været knyttet til amerikansk udenrigs- og sikkerhedspolitik, og USAID har også været involveret i grimme ting med for eksempel CIA. USAID er ikke en hellig, uskyldig organisation, der kun har gjort gode ting i verden,” påpeger Malmö-lektoren.
Han tror tværtimod, at lukningen af USAID og de formodentligt voldsomme beskæringer i udviklingsbudgettet kan få større konsekvenser for Trumps indenrigspolitiske mærkesager.
“Rent strategisk er det ikke en særligt god ide,” mener han.”Man kan sagtens bruge bistanden strategisk, det er der som sådan ikke noget i vejen for. Det kan også være noget, man kan bruge i forhandlinger med andre regeringer, og vi ved jo, Trump er glad for at handle.”
For eksempel kan flere sydamerikanere opgive at skabe en tilværelse i deres hjemland, når udviklingsprogrammer ikke er med til at skabe jobs. Og så migrerer folk, uanset hvor svært det er at komme ind i deres destinationsland, påpeger lektoren. Det vil alt andet lige give flere migranter ved USAs sydlige grænse, hvor det ellers har været en af Trumps helt store mærkesager at afskrække nye illegale indvandrere.
”Det er der, det bliver kontraintuitivt,” advarer Tobias Denskus. “Alt det, man ikke gør nu, vil give bagslag på den lange bane. Det samme gælder selvfølgelig klimakampen på en endnu større skala.”
