“Alexandre de Moraes is an evil dictator cosplaying as a judge.”
Sådan skrev Elon Musk om en brasiliansk højesteretsdommer på sit sociale medie X den 30. august 2024. Det gjorde han, efter at Brasiliens højesteret havde krævet, at platformen skulle udpege en lokal juridisk repræsentant for at kunne operere i landet.
Da X nægtede, blev det blokeret i fem uger.
For tilhængere af den tidligere præsident Jair Bolsonaro og andre højreorienterede brasilianere var det et bevis på præsident Lula da Silvas autoritære tendenser. For Lula var det en del af kampen for at beskytte demokratiet og bekæmpe misinformation – en afgørende faktor, da højreradikale den 8. januar 2023 stormede Kongressen i hovedstaden Brasília.
Men kampen handler om mere end Musk. Meta, Google og Telegram har også været i myndighedernes søgelys. Tech-giganternes voksende globale indflydelse tvinger Brasilien til at balancere mellem sine vigtigste handelspartnere.
En ny magtbalance
Den 20. januar 2025 sad tre af verdens mest magtfulde tech-ledere på forreste række ved Donald Trumps indsættelse – Mark Zuckerberg (Meta), Sundar Pichai (Google) og Elon Musk (X, SpaceX og Tesla). Udover en samlet økonomisk kapital på 625 milliarder dollars er de også i spidsen for virksomheder, der enten har været eller stadig er i Brasiliens søgelys.
I en mailkorrespondance påpeger Antonio Alkmim, professor i statskundskab fra Rio de Janeiro, at det netop er disse virksomheder, der kontrollerer den digitale infrastruktur, hvor nyhedsstrømme, politiske diskussioner og samfundsdebatter udfolder sig. Denne elite af Big Tech-ledere har også i stigende grad magt over de finansielle strømme gennem for eksempel kryptovalutaer.
Joe Biden, USA’s forhenværende præsident, advarede ligeledes i sin afskedstale om “en farlig koncentration af magt”, når det handler om denne tech-elite. I Europa har EU bedt Meta om at “gennemføre en risikovurdering” af sin beslutning om at nedtone faktatjek. Meta har dog understreget, at den nye ‘free-speech-tilgang’ i første omgang vil blive rullet ud i USA.
I modsætning til USA og EU, der har udvist forsigtighed i reguleringen af techgiganterne, har Brasilien valgt en mere direkte konfrontation. Lula-regeringen har i samarbejde med højesteretten pålagt tech-firmaerne at tage ansvar for misinformation på deres platforme.
Antonio Alkmim mener, at Brasilien mangler en mere klar strategi i forhold til den teknologiske infrastruktur. Han erkender, at landets afhængighed af både Kina og USA som handels- og teknologipartnere gør det svært at etablere en uafhængig kurs.
Techkrig i et polariseret Brasilien
Brasilien har lige gennemlevet en tid, hvor demokratiet reelt var truet, og vi ved nu, at der faktisk var konkrete planer om et kup. Her spillede sociale medier en central rolle,” siger Marie Kolling, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, og ekspert i brasilianske samfundsforhold.
En undersøgelse fra Harvard Kennedy School Misinformation Review viser, at digitale platforme som WhatsApp, Telegram og X blev brugt strategisk af Bolsonaro-støtter til at sprede misinformation, organisere protester og koordinere digitale angreb mod højesteretten.
I 2022 nåede dette nye højder, da det blev bevist, at Bolsonaro-lejren opbyggede hele “fake news-kontorer”, dedikeret til at sprede propaganda online. De sociale medier spillede også en vigtig rolle i at planlægge angrebet på kongressen den 8. januar 2023.
“En af Lulas hovedbudskaber under valget var, at man skulle stemme på ham for at redde demokratiet,” siger Kolling og forklarer, at det også var derfor, han vandt præsidentvalget med stemmer fra vælgere, der normalt stemmer til højre for midten, simpelthen for at undgå den yderste højrefløj og de autoritære tendenser, som Brasilien oplevede under Bolsonaro.
… digitale platforme som WhatsApp, Telegram og X blev brugt strategisk af Bolsonaro-støtter til at sprede misinformation, organisere protester og koordinere digitale angreb mod højesteretten.
Marie Kolling forklarer, at han på den måde fra begyndelsen af sin præsidentperiode fik positioneret sig som modpol til autoritarisme og misinformation, og hans baggrund som modstander af militærdiktaturet i 1970’erne og 1980’erne har kun styrket hans selvforståelse som demokratiets forsvarer.
Derfor er det nok heller ikke med hans gode vilje, at BRIKS-samarbejdet “har fået en ny konstellation, som er blevet en mere ‘anti-Vesten-sammenslutning’, det var aldrig det, der var Brasiliens intention med den sammenslutning,” som Marie Kolling udtrykker det.
Men selvom Lula står fast på sin pro-demokratiske position, er kritikken vokset fra dem, der mener, at Brasilien er ved at indføre et reguleringsregime, der minder om Kinas restriktive model.
Antonio Alkmim pointerer, at Brasilien balancerer mellem Kina og USA: en laissez-faire tilgang fra USA, hvor Big Tech har stor autonomi, og en kinesisk model med strammere statslig kontrol.
“Den liberale tilgang til sociale medier giver brugerne mere magt, men skaber også ekkokamre og en mere polariseret offentlig debat,” siger han.
Lula, Washington og Beijing
Brasiliens opgør med Big Tech sker ikke i et vakuum, men indgår i en større global magtbalance, hvor USA og Kina kæmper om digital kontrol og økonomisk dominans.
Lula har tidligere kritiseret den amerikanske dollars rolle som global reservevaluta og støttet idéen om en BRIKS-valuta, der kan udfordre dollarens dominans. Dette har vakt irritation i Washington, hvor Donald Trump flere gange har truet med straftold mod BRIKS-landene, hvis en BRIKS-valuta realiseres.
Samtidig ser USA i stigende grad kinesiske techgiganter som en trussel, især den nye AI-startup Deepseek, der konkurrerer med amerikanske virksomheder på AI-markedet. Dertil har det velkendte TikTok gentagne gange været tæt på et forbud i USA.
I modsætning til USA har Brasilien dog ikke markeret sig i konflikten om kinesiske tech-virksomheder, og Lula har været mere tilbageholdende i sin kritik af TikTok og dets ejer, ByteDance. Nogle ser dette som en forsigtig tilnærmelse til BRIKS-partnerne, mens andre mener, at platformen ganske enkelt ikke udgør en politisk trussel på samme måde som de amerikanske sociale medier.
Trods de geopolitiske spændinger fastholder Lula sin traditionelle udenrigspolitik, som blandt andet indebærer at positionere Brasilien som en global mægler. “Jeg vil ikke gå ind i en kold krig med nogen,” sagde han i 2023. “Vi ønsker gode relationer med både USA og Kina.”
Marie Kolling fremhæver denne balancegang: “Lula vil helst kunne snakke med alle, men hvis USA forsøger at tvinge landene i Latinamerika til at vælge side, kan det selvfølgelig blive udfordrende.”
Da Trump underskrev sine første executive orders efter sin indsættelse, blev han spurgt af en brasiliansk journalist om sit syn på relationen til Latinamerika. Han svarede kortfattet, at “de har langt større behov for os, end vi har for dem.”
En skarp udmelding, især i lyset af Brasiliens størrelse og strategiske betydning for globale tech-platforme som Meta, der med WhatsApp alene har fat i 94 procent af landets 144 millioner sociale medie-brugere. Brasilien udgør det femtestørste marked for sociale medier og er samtidig en central handelspartner i regionen.
Lulas limbo
Lulas “limbo” er langt fra et nyt fænomen. Mange brasilianske historikere vil påpege, at netop den strategiske navigation mellem stormagter er en central del af landets udenrigspolitiske identitet. Brasilien har i årtier forsøgt at positionere sig som en global mægler, undgået at tage entydig stilling i stormagtsrivaliseringer og i stedet styrket sin egen geopolitiske autonomi.
Antonio Alkmim forklarer, at polariseringen mellem stormagterne gør det svært for Brasilien at have en klar strategisk prioritet i den teknologiske sektor. En af hovedårsagerne er landets tætte økonomiske relationer med de to dominerende aktører i teknologikapløbet, Kina og USA, der samtidig er Brasiliens vigtigste handelspartnere. Denne balancerede tilgang har været en pragmatisk diplomatisk strategi gennem skiftende regeringer – endda under militærdiktaturet fra 1964 til 1985.
Mange brasilianske historikere vil påpege, at netop den strategiske navigation mellem stormagter er en central del af landets udenrigspolitiske identitet.
Denne udenrigspolitiske tradition kan spores helt tilbage til præsident Getúlio Vargas’ neutralitetspolitik under Anden Verdenskrig, hvor Brasilien bevidst balancerede mellem USA og Aksemagterne for at kunne handle med begge, indtil det til sidst blev strategisk nødvendigt at alliere sig med Washington. Under den kolde krig fortsatte Brasilien med at manøvrere mellem USA og Sovjetunionen og var blandt de tidlige fortalere for en multipolær verdensorden.
På flere måder viderefører Lula denne ‘klassiske’ brasilianske doktrin, idet han forsøger at balancere mellem USA, Kina og de øvrige BRIKS-lande, som Antonio Alkmim forklarer.
Hvis Brasilien skal undslippe denne limbotilstand, vil den bedste løsning være, at landet opnår teknologisk suverænitet og kontrol over egne data og information, siger Antonio Alkmim, men tilføjer, at en sådan strategi kræver tid og mange penge – langt mere end de to år, der er tilbage af Lulas embedsperiode.
