Simon Prahm er medstifter af ngo’en GAME, og har været administrerende direktør siden begyndelsen i 2002. Siden starten med streetbasket i Danmark er organisationen vokset til at være aktiv i 10 lande i Afrika, Mellemøsten og Europa, blandt andre Grønland, Kenya og Libanon. Simon Prahm har ikke altid kontor i Danmark, og arbejdede for GAME i Libanon fra 2016-2019 og nu i Kenya siden 2023.
Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?
”Vi har oplevet en kraftig vækst i vores internationale aktiviteter de senere år, vi er i gennemsnit vokset med 33 procent om året de sidste fem år. Det giver noget vokseværk, på både godt og ondt.”
”Vores vækst har været mulig fordi vi har nogle dedikerede donorer, som synes at vores arbejde giver værdi. Men det har også været udfordrende både at skulle vedligeholde og videreføre tidligere projekter, samtidig med at vi skal se, hvordan vi kan gøre mere.”
”Der håber vi på sigt at kunne få et tættere samarbejde med Udenrigsministeriet, for eksempel igennem en strategisk partnerskabsaftale. Det er et af de mål, som vi kigger på i øjeblikket.”
”Vi har også nogle vigtige samarbejder med Adidas og FIFA, som gennem årene har været med til at støtte vores aktiviteter. Da vi startede GAME var finansiering fra private sponsorer betaling for at vise deres mærke, som gerne skulle resultere i at folk købte deres produkter efterfølgende.”
”Vi har lært meget af private samarbejder i senere år, Adidas er for eksempel enormt dedikeret indenfor gender equity via sporten. Der har vi været med i en kohorte af organisationer, hvor vi så har fået kapacitetsopbygning og har lært rigtig meget nyt i forhold til, hvordan man kan nedbryde barrierer for at få flere kvinder og andre køn involveret i sport.”
Hvad eller hvem i din branche giver dig mest håb?
”Helt klart de unge vi arbejder med. Vi møder unge alle steder, hvor vi har aktiviteter, og de bliver ved med at overraske i forhold til, hvor kreative og modige de er. Senest har det været her i Kenya, hvor de unge i løbet af det sidste år har demonstreret mod regeringen for en mere retfærdig verden.”
”Det har været dybt bekymrende med de kidnapninger, som er sket efter protesterne, og vi har i den forbindelse forsøgt at skabe peace forums, hvor de unge og politiet kan mødes for at forsøge at genopbygge noget af den tillid og respekt, som der af gode grunde ikke er meget af for tiden.”
”Vi har arbejdet sammen med en meget dygtig partner, Midrift Hurinet, om initiativet med peace forums. Det er et godt eksempel på, hvordan vi kan være med til at kapacitetsopbygge vores partnerorganisationer ude i verden.”
”Samtidig lærer vi også af samarbejder som det, vi har med Midrift. GAME har lært meget om, hvordan man kan facilitere et rum, hvor man begynder at genopbygge respekt og skaber forståelse gensidigt hos forskellige parter, som ellers ryger i totterne på hinanden.”
Hvad irriterer dig mest ved din branche?
”Når man er en organisation som vores, som hverken er helt stor eller lille, så er der enormt meget stop-and-go over de tilgængelige finansieringsmekanismer. Det gælder i virkeligheden også for mange mindre organisationer: ønsker man at løse nogle af de grundlæggende udfordringer, vi står overfor som samfund, så er det bare svært at arbejde meget mere end otte eller 12 måneder frem.”
”I GAME har vi været heldige at kunne arbejde mere langvarigt med en række donorer, som vi ellers ikke er vant til. Det gør, at vi kan fokusere og udforske nye veje til for eksempel at påtale mistrivsel blandt unge i Danmark eller jobskabelse i Mellemøsten og Nordafrika.”
”Men det er ikke hver gang det lykkes, og ofte er det kortvarige bidrag vi arbejder med. Det betyder, at noget viden går tabt, fordi man ikke kan videreføre det, man kan se, virker.”
Hvad undrer dig, at ikke alle taler om, når det gælder global udvikling?
”Det undrer mig, at jeg ikke hører flere tale om socialt entreprenørskab. Næste år er det 50 år siden, at Muhammad Yunus stiftede Grameen Bank, som gav lån til fattige folk, der ikke kunne låne i banken. Det er nok det bedste og mest lysende eksempel på, hvordan socialt entreprenørskab kan sikre vigtige ydelser til bunden af pyramiden.”
”Vi ved, at det har et kæmpe potentiale, og alligevel er der ikke flere, som har grebet bolden. Det undrer mig, for når man kan tilbyde basale ydelser, kan man få bolden til at rulle på en helt anden måde, end vi kan med kortvarende projekter. Men der oplever vi en berøringsangst i feltet, både fra donorer og branchen.”
”Vi skal selvfølgelig ikke komme udefra og bestemme alt, men hvis vi sammen med lokale partnere kan bidrage til at øge livskvalitet og skabe jobs, så kan jeg se potentiale til at sikre et bedre liv for mange. Særligt nu, hvor vi snakker om et youthquake i Afrika, med unge, som der ikke er jobs til på arbejdsmarkedet.”
”Vi skal investere mere i at give unge værktøjer og ressourcer til selv at kunne skabe jobs. Hvis vi kunne være med til at rykke flere op i den lave middelklasse, så ville de være meget bedre stillet i forhold til nødhjælp.”
”Jeg ved godt, at det lyder enkelt, når jeg beskriver det her, men jeg tror på, at der er noget i forhold til det her med at lære de unge at fiske, i stedet for at give dem en fisk hver dag. Det håber jeg bliver muligt at stræbe efter i de kommende år, også i forbindelse med den nye Afrikastrategi.”
”Metaforen om fisk kan også bruges om ngo-branchen. Vi er jo afhængige af, at nogle af skatteydernes kroner bliver brugt hos os, men tænk hvis vi kunne skabe noget, som levede på egne vilkår, ligesom for eksempel Grameen Bank.”
”For os er det et mål, at vi kan blive mindre afhængige af midler fra staten. Tænk, hvis vi kunne skabe noget, som kunne skaleres i en helt anden størrelse, hvis det viste sig, at det var en god forretning for modtagerne lokalt i det Globale Syd.”
Hvad er dit bedste læse, lytte eller kiggetip?
”Det er et læsetip, nemlig bogen Lean Impact, skrevet af amerikaneren Ann Mei Chang, som har arbejdet i tech-branchen. I bogen beskriver hun, hvordan man kan flytte rigtig meget ved at tænke i mere markedsbaserede løsninger.”
”Noget der desværre ofte sker, når man laver et stort udviklingsprogram, er, at der går tid mellem design og implementering. I mellemtiden kan det være, at elementer af programmet er blevet forældede. Afhængigt af donoren kan det godt være en udfordring at få lov til at omlægge støtten til det, de unge står og har brug for her og nu.”
”Det er Chang rigtig god til at sætte ord på i bogen, ligesom hun også beskriver en masse af de modeller, der ligger midt imellem, hvor det handler mere om hybrid finansiering, som både indeholder elementer af markedsbaseret finansiering og elementer af udviklings- og humanitær finansiering.”