11 danske brobyggere til Uganda

brobyggere_forsidel
Forfatter billede

Danskerne besøger et udvalg af Caritas' lokale partnere, som arbejder med bæredygtig landbrugsudvikling og organisering af småbønder.

Brobyggerne kommer fra hele Danmark og er godt repræsenteret i alder, køn og tilknytning til Caritas og den katolske kirke. Man kan læse mere om deltagerne på

https://www.caritas.dk/sektion/deltagerne-2015

Med egne øjne får brobyggerne mulighed for at se, hvordan Caritas arbejder i Uganda og hvordan støtten fra Danmark bliver brugt.

De besøger bl.a. Caritas MADDO i Masaka, som arbejder med ungdomsforeninger i den sydvestlige del af landet og modtog støtte fra fasteindsamlingen i 2013-14.

I samme område kommer de ud til Biganda Farmer Association, som fik kaffemøller med støtte fra fasteindsamlingen i 2012.

I Soroti, i landets centrale del, gæster de Katine farmer association, som efter sidste års juleindsamling fik mulighed for at købe cykler.

Derudover besøger de den danske ambassade, Caritas Uganda, Uganda Catholic Secretariat og spiser middag med ærkebiskop Cyprian Lwanga i hovedstaden Kampala.

Uganda er præget af store problemer med sit galopperende folketal. Indbyggertallet er steget med over 10 millioner på blot 12 år.

85 procent af ugandeserne er kristne, og 42 procent af dem tilhører den romersk katolske kirke, som er det største kirkesamfund.

Se meget mere om landet, der blev kaldt “Afrikas Perle” og har modtaget omfattende dansk udviklingsbistand de seneste 30 år på

https://en.wikipedia.org/wiki/Uganda

Brobyggernes oplevelser

Undervejs tager brobyggerne billeder, skriver artikler og laver små film, se mere på

https://www.caritas.dk/undersektion/blog-uganda-2015

Ønskes besøg af en brobygger?

Fra januar 2016 vil brobyggerne tage rundt i menigheder, foreninger og de katolske skoler i Danmark og holde oplæg om deres tur og Caritas' arbejde i Uganda. Mere på 

https://www.caritas.dk/sektion/foredragskalender

Mere om Caritas arbejde i Uganda på 

uganda