21 år i diplomatiets tjeneste

Forfatter billede

Han indtrådte året efter i udenrigstjenesten som bistandskonsulent for Danida og kom i 1998 til La Paz i Bolivia, hvor han fungerede som souschef på ambassaden frem til 2001.

Efter en længere periode tilbage i udenrigsministeriet på Asiatisk Plads, bl.a. som kontorchef for hjernetrusten UFT (tidl. TSA), blev John Nielsen i 2010 udnævnt til ambassadør i Vietnam, et at de store modtagerlande af dansk udviklingsbistand.

I sine fem år i det langstrakte land i Sydøstasien var han om nogen hovedpersonen bag en ny partnerskabsaftale med Vietnam, som blev underskrevet under det vietnamesiske statsbesøg i Danmark i 2013.

I 2015 blev John Nielsen udnævnt til ambassadør i Madrid, hvor der bl.a. er fokus på Spaniens role i EU.

Privat er han gift og far til to børn.

Kort CV:

2015: Ambassadør i Spanien og Andorra, Danmarks ambassade i Madrid, Spanien

2010: Ambassadør i Vietnam og Laos, Danmarks ambassade i Hanoi, Vietnam

2007: Kontorchef, kontoret for udviklingsfaglig rådgivning (UFT), Udenrigsministeriet, Danmark

2005: Bistandskonsulent, kontoret for udviklingsfaglig rådgivning (UFT), Udenrigsministeriet, Danmark

2003: Chefkonsulent, kontoret for kvalitetssikring og økonomistyring af udviklingssamarbejdet (KVA), Udenrigsministeriet, Danmark

2001: Chef for processen for decentralisering af bilateral og multilateral udviklingsstøtte, Udenrigsministeriet, Danmark

1998: Bistandsråd, Danmarks ambassade i La Paz, Bolivia

1996: Bistandskonsulent, Kontoret for Mellemøsten, Nordafrika og Latinamerika, Udenrigsministeriet, Danmark

1995: Seniorkonsulent, COWI Consult, Danmark

Underviser på Københavns- og Roskilde Universitet

Uddannelse

1987: Kandidat i Internationale Udviklingsstudier og Geografi fra Roskilde Universitetscenter og Københavns Universitet