60.000 soldater med skovl og frø: Nu skal der plantes skov i Kina

800px-longhu_mountains
Longhu Mountains
Foto: Rutweek Lucky (CC BY-SA 4.0)
Thomas Jazrawi

I starten af januar præsenterede Kinas myndigheder en ambitiøs plan for at øge skovdækket i det store, asiatiske land. 

Nu er 60.000 soldater sat på opgaven, fremgår det af flere medier. 

De skal med skovl og frø beplante et område på størrelse med Irland i år. 

Det er en del af en plan om at øge skovbevækstningen i det store land. 

I dag dækker skov 21,7 % af landet, og planen er, at tallet skal øges til 23% i 2020 og yderligere 26% i 2035. 

Globalnyt bragte en historie i januar om planen, der nu ser ud til at være sat i værk – læs den her

Kinas planer kommer samtidigt med, at landet annoncerer store tiltag indenfor miljø og klima. Der bliver talt om en “ecological civilization” og “Beautiful China”, som illustrationer af et grønnere Kina, der nu kæmper med omfattende forurening efter årtier med heftig økonomisk vækst.

Kina er vært for det vigtige topmøde om biodiversitet i 2020, hvor det internationale samfund skal nå til enighed om en ny strategi for klodens natur, der skal afløse de nuværende 20 Aichi mål for biodiversitet.