Ærgrelse i erhvervslivet over u-landssparekniven

Forfatter billede

Regeringens u-landsbesparelser har i to omgange høvlet ca. 4,5 milliarder kroner af bistanden på bare ét år.

”Vores stærke tilstedeværelse i u-landene har givet gode eksportmuligheder”, siger Hækkerup til netsitet Altinget søndag.

“Det har desuden været vores direkte vej til at hjælpe med viden, knowhow, teknologi og løsninger, der skaber vækst og beskæftigelse – også for danske virksomheder. Derfor er jeg rigtig, rigtig ærgerlig over regeringens prioriteringer, som trækker ned for dansk eksport,” anfører hun.

Også Dansk Industri (DI), der repræsenterer ca. 10.000 danske virksomheder, er skeptisk.

Det får eksempelvis konsekvenser, når regeringen udfaser støtten og lukker ambassaden i et såkaldt prioritetsland som Mozambique.

”I Mozambique er der virksomheder, der har arbejdet på et strategisk samarbejde om forretningsmuligheder i olie- og gasbranchen, hvor Danmark har stærke kompetencer. Det bliver sværere, når samarbejdet med Mozambique er under udfasning,” siger hun til altinget.

Kristian Jensen kalder besparelserne en "svær prioritering", der ikke kan undgå at få konsekvenser.

Ifølge Marie Gad vil det hurtigt mærkes, fordi man fra 2016 skærer 100 millioner kr. af Danida Business Finance og halverer Danida Business Delegations-programmet fra 20 til 10 millioner.