Agronom med u-landsengagement

Forfatter billede

Fødselaren, der er født og opvokset på Sydvestfyn, tog sin højere uddannelse på Landbohøjskolen i København og er pensioneret herfra for nylig efter 45 års ansættelse, heraf de seneste 15 år som professor i husdyrproduktion.

I de seneste 25 år har Jørgen Madsen i større og større udstrækning beskæftiget sig med problemstillinger i verdens u-lande. Også klimaproblemer i form af husdyrs metan-udledning optager ham.

Han har således været på missioner for Danida, EU, FAO og Verdensbanken i forbindelse med husdyrproduktion i Thailand, Vietnam, Indonesien, Indien, Bangladesh, Kina, Jordan, Palæstina, Israel, Egypten, Eritrea, Etiopien, Uganda, Tanzania, Malawi, Zimbabwe, Namibia, Bolivia og Nicaragua.

Efter pensioneringen er der blevet mere tid til tennis, sejlads, jagt, skiløb og golf. Han har to voksne børn og fem børnebørn.