Tid: 23/08/2017 11:00 til 23/08/2017 12:45

Sted: Globalt Fokus, Rysensteensgade 3 (tværgade til H.C. Andersens Boulevard lige før Langebro), København

Arrangør: N/A

Ambassadørmøde: Danmarks rolle, når NGOernes råderum er under pres

Udfordringerne for civilsamfundets råderum antager forskellige former, omfang og årsager – så hvordan kan internationale donorer og civilsamfundsorganisationer i forskellige sammenhænge bidrage til at formulere, støtte og udføre modsvar på disse udfordringer?

Globalt Fokus inviterer i samarbejde med udenrigsministeriet/Danida til sommerdebat, hvor vi vil diskutere, hvilken rolle Danmark både som donor og udenrigspolitisk aktør kan spille i samarbejde med danske NGOer og andre danske aktører i de berørte lande.

Civilsamfundets vilkår og råderum er en central prioritet i Danmarks nye udviklingspolitiske og humanitære strategi, og med danske ambassadører fra både Østafrika, Mellemøsten og Danmarks multilaterale engagement vil vi udfolde Danmarks erfaringer og muligheder for at bidrage til progressive modsvar i ofte meget politisk følsomme sammenhænge.

Videre vil vi særligt fokusere på, hvilke muligheder de 17 nye strategiske partnerskaber skaber for samarbejde og synergi mellem udenrigsministeriet /Danida og danske civilsamfundsorganisationer.

Mød blandt andre:

·  Danmarks ambassadør i Kenya – Mette Knudsen

·  Danmarks ambassadør i Etiopien – Mette Thygesen

·  Danmarks ambassadør på repræsentationen i Ramallah – Anders Tang Friborg

·  Danmarks FN-ambassadør i New York – Peter Lehmann Nielsen

Herudover vil der være bidrag fra flere danske NGOer, som arbejder i samme lande.

Arrangementet er åbent for alle, men kræver tilmelding via Globalt Fokus hjemmeside her

Efter arrangementet serveres der snacks og lidt køligt at ganen i sommervarmen.

Eventuelle spørgsmål rettes til Mathias Ljørring på email [email protected] (ferie indtil 3. august).