Amnesty fylder 40

Redaktionen

Amnesty Internationals danske afdeling fylder 40 i år. Det markeres bl.a. med uddelingen af en menneskerettigheds-særpris ved dette års Fotomarathon i København, som løber af stablen 14. – 15. august. Med prisen og opgaven om at tage et billede om menneskerettigheder, ønsker Amnesty at skabe debat om, hvad begrebet menneskerettigheder dækker over. Desuden ønsker organisationen at øge fokus på nogle af de rettigheder, som vi danskere ofte tager for givet.

Særprisen går til den deltager, der bedst formår at fortolke opgaven på en tankevækkende og inspirerende måde. Vinderen offentliggøres 4. september kl. 14.00 i Politikens Hus i forbindelse med uddelingen af de øvrige Fotomarathonpræmier. Amnestys pressechef Stig Nielsen overrækker særpræmien til vinderen.

Amnestys særlige dommerpanel består af forsvarsminister Søren Gade (V) og tidligere samvittighedsfange, Gonzalo Vargas, der i 1974 blev løsladt fra uberettiget fængsling i Ildlandet i Chile, bl.a. ved Amnestys hjælp.

Særprisen består af en rejse til en værdi af 5.000 kr.

Link til Fotomarathon 2004: http://www.fotomarathon.dk/

Yderligere oplysninger: Amnesty International, tlf. 33 45 65 65.

Kilde: Amnesty International