Anders Samuelsen i Nigeria: Vigtigt at styrke partnerskabet

hazteoir
Boko Haram har drevet et stort antal mennesker på flugt fra deres hjem
Foto: HazteOir.org (Flickr/CC/arkiv)
Forfatter billede

I Nigerias hovedstad Abuja har udenrigsministeren fredag besøgt en lejr for internt fordrevne og haft lejlighed til at mødes med en gruppe unge nigerianske iværksættere for at tale om deres håb for fremtiden i Afrikas folkerigeste land.

Vigtigt at sikre de unge muligheder

Nigeria er Afrikas folkerigeste land med en befolkning på ca. 187 mio. mennesker, der forventes at fordobles til 400 mio. frem mod 2050. Ca. 63 % af befolkningen udgøres af unge under 24 år, ungdomsarbejdsløsheden er høj og en af de grundlæggende årsager til at mange unge nigerianere vælger at migrere mod Europa.

Alene i 2016 var ca. 20 % af de mere end 180.000 migranter, der ankom til Italien over Middelhavet, fra Nigeria. I Sahel-regionen ser man verdens fattigste, hurtigst voksende og yngste befolkning.

Flygtet fra Boko Haram

På mødet er der også mulighed for at drøfte aktuelle konflikter og kriser i Afrika, siger Anders Samuelsen.

FN anslår, at over 10 mio. mennesker har behov for hjælp i Nigeria og nabolandene, heraf har 6,6 mio. mennesker akut brug for fødevarehjælp. Danmark har alene i 2016 og i 2017 bidraget med mere end 50 mio. kroner i humanitær bistand bl.a. gennem FN og Internationale Røde Kors Komité til internt fordrevne i Nigeria og flygtninge i området omkring Tchad-søen.

Det nordisk-afrikanske udenrigsministermøde er en årligt tilbagevendende begivenhed. Danmark vil være vært for det næste møde i København i 2018.