Arabisk forestilling åbner festival i København

Med en diffus sammensætning af lyd og billeder portrætterer Riding on a Cloud politisk virkelighed, minder, fakta og fiktion.
Foto: Joe Namy
Forfatter billede

Riding on a Cloud

Teaterforestilling

Instruktør: Rabih Mroué, Libanon
Sprog: Arabisk med engelske overtekster
Varighed: 65 min.
Visninger: 30. maj kl. 17.30 og 20, 31. maj kl. 20

Arrangør: Sort/Hvid
Billetter

I denne uge åbner festivalen CPH STAGE. Åbningsstykket er det anmelderroste Riding on a Cloud, som tidligere har været vist på MoMa, af den libanesiske kunster Rabih Mroué.

I Riding on a Cloud inviterer Mroué sin bror Yasser til at spille delvis sig selv og delvis en karakter, der ligesom han selv, er blevet såret i den libanesiske borgerkrig. Som følge af dette har han mistet dele af sin hukommelse og evnen til at bruge ord. 

Yasser begyndte at arbejde med film i sit genoptræningsforløb. Disse blandes med minder til en form for subjektivt billede på den politiske udvikling i Libanon.

Brødrene er den del af den efterkrigsgeneration, der var børn under Libanons brutale borgerkrig (1975-1990), og som voksne arbejder med krigens psykologiske konsekvenser i deres kunstneriske virke.

Riding on a Cloud beskriver ifølge en pressemeddelelse fra arrangørerne Sort/Hvid den skrøbelige konstruktion af biografi, som opstår mellem politisk virkelighed, minder, fakta og fiktion