Bangladesh: Ejerne af brændt tekstilfabrik melder sig selv

Laurits Holdt

I november 2012 døde 112 arbejdere i en tekstilfabrik i Bangladesh’ hovedstad Dhaka. Ejerne er tiltalt for mord og nu har de meldt sig selv til myndighederne. Branden var den hidtil værste i landets tekstilindustri.

Ægteparret Delwar Hussein og Mahmouda Aktar blev i december 2013 sigtet for drab efter at 112 arbejdere på en tekstilfabrik som de ejede i hovedstaden Dhaka i Bangladesh omkom i en brand på fabrikken.

I december 2013 blev de sigtet for drab men er ikke blevet anholdt. Men nu har de altså meldt sig selv til politiet. Det skriver BBC søndag.

Parret er ikke sigtet for branden men for at have låst arbejderne inde på fabrikken og for at have nægtet at lade dem komme ud, da branden brød ud.

Branden var den hidtil værste ulykke i landets tekstilindustri. Men blot få måneder senere blev katastrofen overgået, da 1.135 arbejdere omkom i endnu en ulykke på en tekstilfabrik i nærheden af Dhaka. Denne gang styrtede bygningen sammen.

De to brande og flere andre har for alvor sat fokus på de forhold som tekstilarbejderne i Bangladesh arbejder under. Store dele af det tøj som danskerne og indbyggerne i andre rige lande går i til daglig er produceret i Bangladesh.