”Vores mål er at gøre os selv overflødige,” hører man nogle gange fra organisationer, der arbejder for eller imod en sag. I den forløbne uge skrev vi om en organisation, som mener, at den har gjort sig selv overflødig. Det er Dansk – Indisk Børnehjælp og den melder ’mission fuldført’ efter at have hjulpet to lokale organisationer i gang i Tamil Nadu.
Men skal vi ikke bare begynde at tale mere ligeud af posen, spørger han.
Fra den store verden bragte vi en kommentar, der peger på, at det overordnet set kniber med mangfoldigheden i udviklingsbranchen. Der er kort sagt alt for stor overvægt af hvide folk fra det globale Nord, og det er medvirkende til at den den institutionelle racisme har gode kår, mener Faten Aggad fra Algeriet.
Inden vi går til de korte nyheder har vi en lille quiz: Hvilket land giver relativt mest udviklingsbistand, defineret som procentdelen af landets BNI?
Svaret kommer nederst på siden.
Soldrevne (og danske) vandpumper til flygtninge i Etiopien
PlanBørnefonden og Poul Due Jensens Fond (Grundfos Fonden) er gået sammen om at etablere soldrevne vandpumper i nogle af de områder i Etiopien, hvor der er mange flygtninge. Ambitionen er at skabe en bæredygtig model, der kan udbredes til flygtninge over hele verden.
og det rulles ud i tre flygtningelejre, et modtagecenter og 15 landsbyområder i Gambella-regionen over en periode på 30 måneder.
ekstremt fattige og har mange af de samme udfordringer som flygtningene, der er kommet til. For at sikre rent vand og god hygiejne for alle, bliver pumperne og de tilhørende faciliteter som latriner, håndvaske og vandstationer ikke bare sat op i lejrene, men også i de omkringliggende lokalsamfund.
Rent vand og sanitet er ikke projektets eneste formål. Det skal også styrke kvindernes og pigernes position ved at ”skubbe til skæve strukturer og normer og samtidig træne unge kvinder i at producere og sælge hygiejnebind, så de nye muligheder også kan være med til at sikre jobs til kvinderne på lang sigt,” som det hedder i pressemeddelelsen.
Læs mere hos Poul Due Jensens Fond.
Hvad Mette F sagde og ikke sagde i FN
Spredte klapsalver er den bedste reaktion, man som taler ved årets generalforsamling i FN kan håbe på, for på grund af coronakrisen afleveres de mange statsledertaler via video, og de få tilstedeværende i den store sal holder god afstand.
Fredag var det Mette Frederiksens tur til at tale. Hun lagde i sin seks og et halvt minut lange tale ud med at ridse nogle af de udfordringer op, som verden står overfor: klimaforandringer, terrorisme, cyberangreb og atomvåben. Den slags skal løses i internationalt fællesskab, var budskabet og så, som et ekko af hendes forgænger Poul Nyrup Rasmussen, spurgte hun, om vi ikke kan gøre det lidt bedre.
Hun fremhævede regeringens løfte om at fordoble det danske bidrag til verdenssundhedsorganisationen WHO, men kom ikke ind på Danmarks udviklingsbistand, som ellers plejer at være et fast punkt i danske statsministres taler til FN’s generalforsamling.
Se talen her:
Sverige fortsætter med at bruge 1 procent af BNI på udviklingsbistand
Mens den danske regering med fast hånd holder den officielle udviklingsbistand så tæt som muligt på 0,7 procent af bruttonationalindkomsten (BNI), insisterer den svenske regering på at holde sin bistand på 1,0 procent af BNI. Den svenske BNI er naturligvis en del større end det danske, så den ene procent beløber sig til godt 46 milliarder svenske kroner, hvilket svarer til lidt mere end 33 milliarder danske kroner. Det er knap og nap dobbelt så meget som Danmarks bistand.
Svenskerne er dog ikke mere hellige end at de regner udgifter til modtagelse af flygtninge og asylansøgere med i bistanden, ligesom Danmark gør det.
Ifølge OmVärlden vil Sverige til at fokusere mere på Latinamerika og her udskifte en række landepolitikker med en regional politik. Også Afrika får en større andel af bistanden, mens der bliver skåret ned på bistanden til Asien.
Hvilke lande giver relativt mest i udviklingsbistand? Når vi skal svare på det, så har mange af os nok for vane at kigge på landene i Norden og Nordeuropa. Men den vane skal vi nok lægge lidt til side, for i 2018 og 2019 var det Tyrkiet, der toppede den officielle liste over bistandsdonorer, som OECD DAC bestyrer.
Mens Danmark holder sig lige over 0,7 procent af BNI og dermed indtager en global femteplads, så lå den tyrkiske udviklingsbistand i 2018 på 1,098 procent af BNI og steg i 2019 til 1,15 procent. Det var en nyhed for os på redaktionen.
0,7 procent af BNI er hvad FN anbefaler, at de rige lande som minimum yder i udviklingsbistand. Som det fremgår af listen lidt længere nede på siden, så er det kun ganske få lande, der er over eller i nærheden af denne målsætning.
Tyrkiets bistandsagentur, TIKA, blev etableret i 1992. I de første år var der især fokus på de nye lande med tyrkisksprogede minoriteter, der opstod da Sovjetunionen gik i opløsning:
Kazakhstan, Tadsjikistan, Usbekistan, Aserbajdsjan og Kirgisistan. Her er TIKA fortsat til stede, men har suppleret med kontorer og aktiviteter især på Balkan, Mellemøsten og Centralasien og mange steder i Afrika. Se alle kontorerne her (LINK: https://www.tika.gov.tr/en/overseasoffices)
Top 10-listen i 2019 (procent af BNI)
- Tyrkiet: 1,15
- Luxembourg: 1,05
- Norge: 1,025
- Sverige: 0,9
- Danmark: 0,713
- UK: 0,702
- Tyskland: 0,602
- Holland: 0,587
- Forenede Arabiske Emirater: 0,548
- Schweitz: 0,443
(Kilde: OECD DAC)
