Brasilien igen på slingrekurs: Støtter fortsat skovrydning i Amazonas

Afskovning i Amazonas
Foto: Observ´action
Forfatter billede

En økonomisk og politisk krise er i gang med at udspille sig i Brasilien, og man skal se langt efter de gode nyheder.

Skandaler som "det rådne kød" og de igangværende undersøgelser om korruption, ryster det demokratiske fundament i det regnskovsrige land.

Grådig politisk manøvre

I mellemtiden er regnskoven i Amazonas ved at blive ryddet med rasende fart. For et par uger siden fik nogle politikere, med dybe rødder i agroindustrien, to forslag igennem, der vil reducere bevaringsindsatsen for 1.1 million hektarer af Amazonas – et område større end Jamaica.

Ved at ”genkategorisere” disse landområder (kendt som Conservation Units), vil minedrift samt agro- og energiindustrien ødelægge skoven, fordi nogle af de beskyttede områder bliver mere tilgængelige og mindre begrænsede ift. økonomisk aktivitet.

En pakke af ondskab men pressen er ligeglad

De nye forslag står på ingen måde alene. De er en del af  “Ondskabens pakke”, som de bliver kaldt i Brasilien –  en række ændringer der vil få stor konsekvens for miljøpolitik og sociale rettigheder over hele landet.

Pakken er også et hårdt slag mod Amazonas´ beskyttede skovområder. Den vil bl.a. komme til at betyde en fuldstændig fjernelse af en Conservation Unit og en reducering af fire andre units på 40% – udelukkende i Amazonas-staten. Ændringerne vil komme landejere og firmaer til gode – ikke den brasilianske befolkning.

Disse seneste angreb på regnskoven har, midt i den politiske turbulens og korruptionsskandalerne, sørgeligt nok, dårligt skabt overskrifter i mediernes nyhedsspalter.

Et afgørende øjeblik i Brasiliens historie

Vi står allerede overfor en altødelæggende klimakatastrofe, og afskovningen i Amazonas er igen i fremmarch.

Når Brasilien ikke handler i forsvar for regnskoven, klimaet og det fælles bedste, skades landets skove og de samfund der lever i og af den, men påvirker samtidig vores chance for at skabe et stabilt klima på kloden.

Læs også: Brasilien indefra: Sandheden om den grønne indsats