Aung San Suu Kyis regering har nu, hvad der formentlig vil være den bedste chance i noget tid, for en forhandlet politisk løsning på næsten 70 års væbnet konflikt i Burma.
Det skriver International Crisis Group i ny rapport om fredsprocessen i det sydøstasiatiske land.
Suu Kyi og hendes regering har gjort fredsprocessen til en topprioritet. Den tidligere regering gjorde det samme, men Suu Kyi har en række fordele, såsom hendes hjemlige politiske status, et massivt mandat fra sidste års valg og stærk international opbakning.
Det betyder, at Suu Kyis regering formåede at få næsten alle væbnede grupper til at deltage i Panglong-21 fredskonference, der begyndte den 31. august. Det er noget den tidligere regering ikke havde været i stand til at opnå.
Men hvis der skal ske reelle fremskridt, er både regeringen og de væbnede grupper nødt til at justere deres tilgang, så de kan indlede en politisk dialog snarest muligt, skriver Crisis Group.
Forbeholdne grupper
Der er dog også kritik af Pangalong-21. Nok var den vigtig for sin brede inddragelse af Burmas væbnede grupper, men ikke for dens indhold.
Mange grupper deltog ikke fordi de reelt støttede processen, men fordi de mente, at de ikke havde noget alternativ. Mange følte, at de blev behandlet dårligt, og konferencen blev dårligt organiseret. Den største væbnede gruppe, UWSP, sendes kun en juniordelegation, der forlod konferencen på andendagen.
En optrapning af kampene i de seneste måneder, herunder brug af luftstyrker og langtrækkende artilleri fra Burmas militærs side, har yderligere undergravet tilliden mellem parterne, skriver Crisis Group.
Otte grupper underskrev den fredsaftale, der blev indgået med Burmas tidligere regering i oktober 2015, en måned inden det valg, der gav Aung San Suu Kyi og hendes NLD-parti en jordskredssejr med over 80 procent af stemmerne.
Men mindst ti andre væbnede grupper har forbehold over for aftalen. Nogle, ligesom UWSP, har i forvejen bedre de facto aftaler om selvstyre, og de er bekymrede for, om deres status vil blive undergravet ved at underskrive.
Andre er bekymrede for, at den nye regering har en mere ensidig tilgang til fredsprocessen, og at de risikerer at blive pålagt løsninger i stedet for at være med til at forhandle sig frem til politiske løsninger.
