Gå til hovedindhold

Mobile menu

Burmas folk lider, når frihandel står alene

De sidste tre år har EU og Burma forhandlet vilkårene for en frihandelsaftale. Aftalen kan være med til at skabe arbejdspladser og vækst for burmeserne, men uden ordentlige civile rettigheder i landet kan aftalen også ende med fastlåse et nyt og skrøbeligt demokrati i gammel kolonial lovgivning, advarer Folkekirkens Nødhjælp.
Erfaringer viser, at der i forbindelse med frihandelsaftaler kan opstå problemer med bl.a. diskrimination af befolkningsgrupper, ekspropriering af borgere uden fair kompensering – også kaldet ”land grabbing”.

Erfaringer viser, at der i forbindelse med frihandelsaftaler kan opstå problemer med bl.a. diskrimination af befolkningsgrupper, ekspropriering af borgere uden fair kompensering – også kaldet ”land grabbing”.

Folkekirkens Nødhjælp

Familier, der pludselig bliver smidt væk fra deres jord, er ikke et ualmindeligt syn i Burma – landet der også er kendt under navnet Myanmar.

Det sker fx, når staten tager kontrol over landområder til fordel for virksomheder, som gerne vil etablere sig i landet.

”Vi ser at især udviklingslande ser bort fra helt basale menneskerettigheder, når større handelsaftaler forhandles. Landene vil ofte gå rigtig langt for at tiltrække investorer, men det bliver ofte på bekostning af de almindelige borgere, og det skal vi forholde os til, når vi som en del af EU udformer handelsaftaler med udviklingslande,” siger Jonas Nøddekær, udviklingschef i Folkekirkens Nødhjælp, i en pressemeddelelse fra organisationen.

EU's frihandelsaftale kan skabe uro

På den ene side giver frihandelsaftalen virksomheder fra EU en forsikring om, at de ikke behøver frygte langsigtede investeringer i landet, men erfaringer viser, at der i forbindelse med frihandelsaftaler kan opstå problemer med bl.a. diskrimination af befolkningsgrupper, ekspropriering af borgere uden fair kompensering – også kaldet ”land grabbing”.

Noget der i udkastet til aftalen ikke stilles store nok krav til, hvilken kan få konsekvenser for landet.

”Indbyggerne i Burma oplever allerede nu, at deres land tages fra dem uden, at de kompenseres ordentligt. Burma er et skrøbeligt demokrati, og når vi som en del af EU indgår en handelsaftale med landet uden at stille de nødvendige krav om, at de overholder menneskelige rettigheder, risikerer vi at være med til at modarbejde den demokratiske udvikling i landet – og det kan vi naturligvis ikke være en del af,” siger Jonas Nøddekær.

Aftale umyndiggør Burma

Et andet kritisabelt punkt ved frihandelsaftalen, der forhandles mellem EU og Burma er også, at man afkræver Burma ikke at ændre sin lovgivning på de områder, som aftalen mellem EU og landet berører.

Da landet i dag mangler – eller har en meget forældet - lovgivning på en del områder vil det mere konkret betyde, at landet fx ikke kan vedtage stærkere lovgivning, selvom parlamentet måtte ønske det.

”Skulle Burma ønske at give fx bønderne bedre jordrettigheder, så vil aftalen med EU betyde, at man ikke kan gøre det, da det vil ændre på rammerne for aftalen med EU. På den måde bliver landet fastlåst meget tidligt i deres demokratiske udvikling. Derfor er det vigtigt, at vi inden aftalen ratificeres råber beslutningstagerne i EU op, så vi kan få ændret aftalen, siger Jonas Nøddekær.

Aftalen forhandles lige nu og forventes at falde på plads til sommer.

dscf2859.jpg

-->

Ane Nordentoft (arkiv)