Gå til hovedindhold

Mobile menu

Cameroun: Protester kan have store økonomiske konsekvenser

Siden begyndelsen af 2017 har Cameroun oplevet flere protester fra borgere i landets engelsksprogede regioner. Deres krav startede med rettigheder, men nu handler det om uafhængighed. Regeringen slår hårdt igen – og alt dette kan blive dyrt for landets økonomi.

Ikke alle i Cameroun ser den 1. oktober som en festdag. Det er den dag, der markerer landets genforening, efter det sydlige Cameroun i 1961 løsrev sig fra England og stemte for at blive en del af republikken Cameroun.

I Camerouns engelsktalende nordvest- og sydvestregioner har der været stigende protester og et krav om uafhængighed fra det fransktalende flertal.

Hvad er årsagen til disse protester? Konflikten kan ses som tosidet; den ene del handler om sprog, den anden om økonomi. Først og fremmest er engelsk og fransk formelt ligestillede sprog i landet – men fransk dominerer i formelle sammenhænge.

For det andet mener mange engelsksprogede indbyggere, at de på grund af deres sprog står bagerst i køen til mange jobs i især den offentlige sektor og dermed oplever økonomisk marginalisering.

Som reaktion på protesterne har Camerouns regering indsat hæren. Dette har resulteret i voldelige sammenstød, og ifølge Amnesty International er mindst 17 blevet dræbt.

Tumult kan koste Cameroun dyrt

Ud over militære indsatser har regeringen også indført et forbud mod offentlige forsamlinger, suspenderet transport og lukket forretninger mange steder i de engelsktalende regioner.

Regeringen anklages også for at have nedsat internethastigheden i disse regioner – og nogle demonstranter mener, regeringen har i sinde totalt at lukke for internetforbindelsen.

Som modsvar har eksempelvis mange lærere og studerende boykottet skoler, og adskillige banker er blevet lukket. Generelt er mange byer i de engelsktalende regioner nærmest stillestående, og mange steder ser man hverken mennesker eller biler på gaderne.

Al denne tumult kan ende med at koste Cameroun dyrt. For det første er der omkostningerne, som følger af lukkede banker og forretninger. For det andet er der også store omkostninger forbundet med nedsættelse af internethastigheden og en potentiel lukning. Hvad de førstnævnte lukninger kommer til at koste, er der endnu ikke tal på. Til gengæld lukkede regeringen fuldstændig ned for internettet i starten af 2017, da engelsksprogede demonstranter også forlangte uafhængighed.

Her vurderer organisationen Internet Uden Grænser (Internet Without Borders), at denne lukning (som varede tre måneder i alt) på blot 15 dage kostede landets erhvervssektor i omegnen af 4,5 millioner kroner (723.000 amerikanske dollars).

Fortsætter regeringen med at slå hårdt ned på de engelsksprogede protester, kan det altså blive en dyr omgang for landet.