Annoncør: CARE Danmark

Ansøgningsfrist: 29/08/2018

Job: CARE Danmark søger Erfaren leder til innovativ udviklingsopgave



Erfaren leder til innovativ udviklingsopgave

 

Vi søger en ambitiøs leder, der skal bidrage til at nytænke den måde, CARE Danmark arbejder med udvikling og nødhjælp på. Det skal ske i spidsen for et nyt spændende team – og som inspirator og ide-generator for resten af huset.

CARE Danmark har de seneste 30 år med succes givet fattige mennesker i Asien og Afrika mulighed for selv at skabe sig en bedre tilværelse. Vores ambitioner er at styrke den indsats yderligere. Vores analyse er, at skal vi nå det mål, skal vi ændre vores måde at tænke og arbejde på markant.

Vi er en organisation, som med agilitet, risikovillighed og mod vil gøre innovation til omdrejningspunktet for fremtidens arbejde. Det skal du bidrage til.

Dit hold bliver en gruppe dygtige kommunikatører, erfarne fundraisere og skarpe udviklingseksperter, der er blevet sammensat på en ny måde. Det bliver derfor en naturlig del af dit bidrag til at ændre og ruste CARE til fremtiden, at du skal arbejde med nye og effektive partnerskaber med både virksomheder og organisationer, udvikling af CAREs fundraising samt skarp og effektiv kommunikation. Tre områder, der hænger tæt og naturligt sammen.

Vi ser gerne, at du med udgangspunkt i dine erfaringer for forretningsudvikling og forandringsledelse også kan virke som inspirator for den øvrige ledelse og på andre faglige områder end snævert i dit team.

  • Du skal være med til at udvikle CARE Danmark ved at:
  • I samarbejde med den øvrige ledelse udvikle, tage ansvar for og drive nye og innovative projekter, der kan forandre og styrke CARE Danmarks måde at arbejde på.
  • Være ansvarlig for CARE Danmarks kommunikationsarbejde og mediestrategi samt repræsentere og brande organisationen som led i arbejdet med at positionere CARE Danmark.
  • Tage ansvar for at skabe og udvikle fremtidens modeller og koncepter for fundraising – ikke mindst digitalt.
  • Sikre, at organisationen gennem partnerskaber både skaber økonomiske resultater og sammen med virksomheder og andre partnere sikrer den største gennemslagskraft.
  • Samarbejde med CARE i andre lande for at skabe synergi, erfaringsudveksle og skalere innovative koncepter på tværs af den internationale alliance.

 

Succeskriterier for dit arbejde:

  • Du bidrager substantielt i omstillingen af CARE Danmarks forretningsmodel.
  • Du udvikler konkrete innovative koncepter i samarbejde med nye partnere, der bidrager til øget omsætning samt bedre og nytænkende løsninger i felten. Og gerne skaber økonomisk udvikling på flere niveauer.
  • Du skaber langsigtede relationer og partnerskaber med eksterne aktører herhjemme og internationalt.
  • Du sætter CARE Danmark på verdenskortet som en fremsynet, visionær og innovativ NGO og øger dermed kendskabsgraden til organisationen.

 

Din baggrund:

  • Du har dokumenteret ledelseserfaring, et højt ambitionsniveau og erfaring med udvikling af forretningsmodeller.
  • Erfaring fra både organisationer og det private erhvervsliv vil være en fordel.
  • Du skal have et stærkt netværk – og en stærk lyst til at udbygge det yderligere.
  • Du har erfaring med og forståelse for fundraising – herunder den skarpe konkurrence på det danske marked.
  • Du har arbejdet med kommunikation – og har forståelse for digital kommunikation, sociale medier og arbejde med advocacy.
  • Du er skarp på de muligheder, der ligger i nye tech-løsninger.

 

Vi tilbyder dig:

  • En plads i en lille, kompetent og meget agil ledelsesgruppe, hvor du arbejder tæt sammen med generalsekretæren.
  • En stilling, hvor du bliver leder af et nyligt sammensat team med dedikerede og kreative medarbejdere, der i en ny konstellation med dig som leder og inspirator skal skabe resultater.
  • Et spændende, udfordrende og udviklende job i en dynamisk og anerkendt international organisation, hvor målet om at give verdens fattigste muligheden for et bedre liv står i front.
  • En travl, ofte sjov og varieret dagligdag sammen med 30 gode kolleger i et gammelt, renoveret pakhus tæt på Amagerbro Metrostation.

 

Sådan ansøger du:

Stillingen ønskes besat senest den 1. november 2018. Ønsker du yderligere information, er du velkommen til at kontakte Generalsekretær Rasmus Stuhr Jakobsen på mail [email protected].

 Ansøgningsfrist: Den 29. august 2018 kl. 12.00. Send ansøgning og CV via vores online rekrutteringssystem her.

Samtaler forventes afholdt i uge 36 og 37.

Skriv venligst at du har set jobopslaget på Globalnyt.