Gå til hovedindhold

Mobile menu

Kvindelige afrikanske iværksættere:
Charity Wanjiku (Kenya)

Denne unge arkitekt startede sammen med sin storebror Strauss Energy, som i et land med 10 måneder solskin bidrager til at afhjælpe energi-problemer med deres specialdesignede ”sol-fliser”, der omdanner solenergi til elektricitet bedre end almindelige sol-paneller. Omkring 60 procent af befolkningen i Kenya er i dag ikke forbundet til el-systemet.

Strauss Energy

Chariti Wanjiku har over 10 års erfaring med vedvarende energikilder, og med hendes baggrund som arkitekt og kandidat indenfor Project Management in Construction har Charity den helt rette baggrund for at være med til at revolutionere energi-markedet i Kenya.

Efter studierne på Jomo Kenyatta University of Agriculture and Technology arbejdede Charity Wanjiku på Aga Khan Hospital og for FN, før hun sammen med hendes storebror startede Strauss Energy.

I 2014 forlod de begge deres fuldtidsjobs for at arbejde fuldtid på Building Integrated Photovoltaics (BIPV) teknologi, som i dag bruges i deres ”sol-fliser” til at omdanne solenergi til elektricitet. Strauss Energy er i dag et prisvindende energi-firma, som arbejder på at bekæmpe de store problemer med adgang til elektricitet i Kenya såvel som resten af Afrika.

Hjemmedesignede fliser

Der er verden over omkring 1,3 milliarder mennesker uden stabil adgang til elektricitet – de fleste i Afrika og Asien, ifølge Verdensbanken. Det vurderes at tallet alene i Sub-Sahara er 600 millioner mennesker. Ifølge Rockefeller Foundation, så vil stabil adgang til elektricitet kunne bidrage til at hæve en husholdnings gennemsnitsindkomst med omkring 30 procent.

Strauss Energy har haft succes på markedet i Kenya med fliser med indbyggede solsystemer, som er mere effektive end konventionelle solceller. Ifølge Strauss Energy generer deres ”sol-fliser” 3 gange mere energi end traditionelle sol-paneller. Strauss Energy leverer løsninger på energi-problemet i Kenya med deres hjemmedesignede fliser, som opfanger og omdanner solens energi til elektricitet gennem BIPV teknologi.

Ifølge Strauss Energy er deres løsning nok til møde en husholdnings el-behov, uden at der er behov for en sekundær energikilde, og man kan spare 30 procent på sine el-regninger i forhold til, hvis man er tilkoblet el-systemet i dag i Kenya.

Charity Wanjiku sigter stadig efter at opskalere teknologien og byggesystemerne yderligere og har netop færdiggjort et pilotprojekt på et gymnasium. Her var Strauss Energy var i stand til at sænke el-regningen med 30 procent samt sikre uforstyrret undervisning indenfor IT, og hvor Strauss Energy-byggesystem herudover bidrog med opsamlet regnvand til at skolens køkkenhave.

Chariti Wanjiku er blevet udvalgt som en af TechWomen 2017 Emerging Leaders, og er også en af de seks African Female Tech Entrepreneurs udvalgt af World Economic Forum.

Læs mere om sol-fliserne på Strauss Energys hjemmeside