Claus Hommelhoff ny investor i donaid

Claus Hommelhoff.


Foto: Formuepleje A/S
Forfatter billede

Donaid forventer inden årets udgang at have signet i alt 25 store danske velgørenhedsorganisationer som samarbejdspartnere. Samtidig ønsker organisationen at fokusere på forretningsudvikling og europæisk ekspansion, hedder det.

Derfor er sommerens investering fra Claus Hommelhoff et kærkomment økonomisk boost til donaid, hvis indtægter ifølge firmaet selv udelukkende består af licensbetaling for administration.

Sådan arbejder donaid 

Organisationen beskirver sit virke således i en pressemeddelelse: 

Denfungerer som bindeled mellem virksomheder og velgørenhedsorganisationer, varetager administration og kommunikation af samarbejdet og sørger samtidig for fuld transparens i forbindelse med donationerne.

Virksomheder vælger den organisation og projekt, de vil donere til, og betaler en licens til donaid for det administrative arbejde. Donationen selv håndteres separat og går ubeskåret igennem til velgørenhedsorganisationen. Virksomhedens varer kan herefter bære donaids mærke, så forbrugerne aktivt kan vælge et brand, der støtter velgørenhed.

(Der er  i denne omtale ikke angivet hvor stor licensen til donaid er i procent, red.)

Sympatiske projekter

I forbindelse med investeringen udtaler Claus Hommelhoff:

”Idéen om at skabe en ny og meget let tilgængelig kanal for virksomheders deltagelse i velgørenhedsarbejde tiltaler mig meget. Jeg har arbejdet med velgørenhed i en årrække og finder stor tilfredsstillelse i dette. Jeg oplever dog, at mange virksomheder afholder sig fra at engagere sig i velgørenhedsprojekter, fordi det ofte kan være vanskeligt at vurdere omfanget af de ressourcer, man selv skal lægge i opgaven. Herudover kan det også mange gange være vanskeligt at se den direkte kobling mellem velgørenhedsprojektet og virksomhedens kommercielle forretning,” siger han i en pressemeddelelse fra organisationen.

Claus Hommelhoff (f. 1956) er manden bag investeringsvirksomheden Formuepleje A/S. Han er involveret i projekter som Børnelungefonden, Bryd Tavsheden, Mermaid Projektet, bestyrelsesformand for Hospice Søholm, Home-Start, Rethink Human Being, Aarhus Europæisk Kulturhovedstad 2017, WAWCAS, Message Earth, Domis, Pilgrim, Wendelbo Interiors og Hoptimist.