Coleur Café 2017 – afrikansk éndagsfestival

coleur_cafe
Forfatter billede

På lørdag slår VerdensKulturCentret, Skt. Hans Torv og spillestedet Global dørene op for den afrikanske éndagsfestival Coleur Café 2017, der i år har fået titlen ’Special Edition’, da festivalen i år er flyttet fra det vante på Den Røde Plads.

I indbydelsen skriver Coleur Café, at "festivalen ønsker at udbrede kendskabet til mangfoldigheden i afrikansk kultur, samt at øge integration, kulturel forståelse og respekt blandt herboende afrikanere og danskere."

Festivalen er arrangeret af frivillige og koordineret af Venskabsforeningen Danmark-Vestafrika og byder på et program med musikalske og kulturelle oplevelser for børn og voksne.

I løbet af dagen vil der være musikalske optrædener af ’afrodanske’ sangere og producere samt flere tromme- og dansegrupper.

Festivalen afsluttes med koncert på Global med Kipanga (DJ) og bandet Le Tout Puissant Orchestre Poly-Rythmo de Cotonou fra Benin.

PROGRAM

12:00 Historiefortælling ved Ibrahima Sory Diallo 13:00 Sellasi, dans og trommer for børn
13:45 JJ Paulo
14:15 Nini Brothers

14:30 Zozo’s Gumboot Workshop 15:00 John Mutombo
15:30 Afro Fonko Beat
16:15 Osibio and the Mojo Afro Band 17:45 Kihla

18:00 Sebene Unify
18:15 Tamala
19:00 Afrimuda
20:00 Global: Kipanga/Le Tout Puissant Orchestre Poly-Rythmo de Cotonou (kr. 150)

15:30 – 17:00.Børneaktiviter i VerdensKulturCentrets café fra kl. 14. Afrika Quiz med Fair Trade-præmier.