Tid: 10/06/2017 12:00 til 10/06/2017 20:00

Sted: Området omkring Sankt Hans Torv, Nørrebro, København

Arrangør: N/A

Couleur Café 2017 med afrikansk festival og marked

Gratis adgang for alle.

ÉNDAGSTUR TIL AFRIKA VIA NØRREBRO

Vi præsenterer et stort markedsområde og et program med musik og dans for hele familien. Dagen starter med historiefortælling for børn med Ibrahima Sory Diallo, der er uddannet losof og pædagog. Derefter er der børne-workshop med djembespiller og danser, Sellasi Dewornu. Senere på dagen er der mulighed for at få afprøvet sydafrikansk gumboot-dance, under vejledning af danser og skolelæ- rer Zozo Mposula.

KUNSTNERE OG GRUPPER

På scenen kan man opleve et par unge afrodanske sangere og producere. JJ Paulo er vokset op i Danmark, men hans rødder fra Tanzania høres tydeligt i musikken. Sydafrikansk-danske Kihla, har for nyligt fået opmærksomhed i forbindelse med KarriereKanonen og MTV Club Awards.

Sangeren og guitaristen John Mutombo er født i DR Congo og bor i Frederikshavn. Men han har især gjort sig bemærket sammen med kunstnere fra Kenya. I Danmark har vi tidligere bl.a. oplevet ham på scenen med Makadem og Nyota Ndogo.

Tre større tromme/dansegrupper sørger for at vi holder rytmen fra Afrika. I løbet af dagen optræder grupperne Tamala, Afro Fonko Beat og Afrimuda.

Sidstnævnte er på Danmarksturné fra Ghana. Bassisten Nana Osibio spiller hi-life og afrobeat sammen med the Mojo Afro Band. Danseduoerne Nini Brothers og Sebene Unify giver den alt hvad benene kan bære med inspiration fra forskellige afrikanske dansetraditioner.

Dagen rundes af på spillestedet Global fra kl. 20 med Kipanga (DJ) og bandet fra vestafrikanske Benin: Le Tout Puissant Orchestre Poly-Rythmo de Cotonou. Bemærk: der kræves billet til koncerten i Global og det anbefales at købe i forvejen (kr. 150,-).

MARKED

Flere end 55 butikker, foreninger, foodtrucks og restauranter deltager på det afrikanske marked, der binder det hele sammen. Der vil være mulighed for at smage mad fra alle kontinentets hjørner. Der er etiopisk kaffe, kager og øko-frugter fra Uganda.

En stor del af markedet har fat i de seneste trends indenfor afro-inspireret mode, waxprint og smykker. Afropreneurs og andre iværksættertyper kan mødes og udveksle idéer i foreningsboden hos Dansk-Afrikansk Erhvervsnetværk.

I et andet hjørne af festivalområdet vil man kunne møde kunstneren Benjamin Abana og følge med i det store maleri, han vil skabe i løbet af dagen. Med farver og papir kan børnene forsøge at gøre ham kunsten efter inde i VerdensKulturCentrets krea-hjørne.

AFRODANSK HYGGE

Couleur Café er en afrodansk endagsfestival, som i en årrække har præsenteret forskellige genrer af afrikansk musik til glæde for et stadigt større publikum.

Festivalen ønsker at udbrede kendskabet til mangfoldigheden i afrikansk kultur, samt at øge integration, kulturel forståelse og respekt blandt herboende afrikanere og danskere. 

FRIVILLIGT OG LOKALT BASERET

Couleur Café er arrangeret af frivillige og koordineret af Venskabsforeningen Danmark-Vestafrika. VDV er en paraplyorganisation for mindre foreninger, der på forskellig vis arbejder med Afrika.

Couleur Café 2017 støttes af Tuborg Fondet, Københavns Musikudvalg, Nørrebro Lokaludvalg, World Music Denmark, BUPL, Africa in Denmark, Crawfurd Media, World Remit, CPHvolunteers og Restaurant Danafrika.

PROGRAM

12:00 Historiefortælling ved Ibrahima Sory Diallo 13:00 Sellasi, dans og trommer for børn
13:45 JJ Paulo
14:15 Nini Brothers

14:30 Zozo’s Gumboot Workshop 15:00 John Mutombo
15:30 Afro Fonko Beat
16:15 Osibio and the Mojo Afro Band 17:45 Kihla

18:00 Sebene Unify
18:15 Tamala
19:00 Afrimuda
20:00 Global: Kipanga/Le Tout Puissant Orchestre Poly-Rythmo de Cotonou (kr. 150)

Børneaktiviter i VerdensKulturCentrets café fra kl. 14. Afrika Quiz med fair trade præmier kl. 15:30 – 17:00.

Cirkatider, forbehold for ændringer.

Yderligere oplysninger hos:

Jacob Crawfurd Tlf. 40 73 70 79 og e-mail: [email protected]