Danmark bør modtage 2000 FN-kvoteflygtninge næste år

zaatari
Kvoteflygtninge eller FN-flygtninge bliver - i modsætning til spontane flygtninge - udvalgt i flygtningelejre ude i verden. Det er de mest udsatte, fx. torturofre, børn eller forfulgte mindretal, som efter FN's vurdering har størst behov for hjælp.
Foto: Foreign and Commonwealth Office
Forfatter billede

2. august 2019

Tue Magnussen

Tue Magnussen (født 1955) er cand.phil. i historie fra Københavns Universitet 1981 og tillige cand.mag med fagene geografi og internationale udviklingsstudier fra Roskilde Universitetscenter (RUC) 1983.

Udover kortvarig undervisning i gymnasieskolen underviste han i årene 1983-99 bl.a. på geografi, internationale udviklingsstudier og den samfundsvidenskabelige basisuddannelse på RUC, Institut for Statskundskab (international politik) og Østeuropa-instituttet, KU, og Østasien-studier, Århus Universitet.

Fra 1999-2011 har han været ansat på Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT). Fra 1999-2002 som international programkoordinator med ansvar for Balkan og Mellemøsten, og siden som kommunikations- og advocacy-koordinator.

Han har i en årrække arbejdet med globalisering, udenrigspolitik, udvikling, menneskerettigheder og sociale forhold.

Udover Balkan har han et mangeårigt engagement i u-lands- og solidaritetsarbejde samt på venstrefløjen.

Han er eller har været bestyrelsesmedlem i FN-forbundet, Rådet for Mellemfolkeligt Samvirke og den Danske Helsinki-komité.

I Anti-Tortur Støttefonden (ATSF) foreslår vi, at Danmark næste år – og fremover årligt – skal modtage to tusinde FN-kvoteflygtninge. Dels for at råde bod på den manglende modtagelse af de kvoteflygtninge, som Danmark trods sin forpligtigelse ikke har taget imod i årene 2016-2019, og dels for at yde et ansvarligt og mere solidarisk bidrag til afhjælpning af det globale flygtningeproblem.

Mens Norge har modtaget knap 3000 og Sverige fremover vil modtage 5000 kvoteflygtninge årligt, har Danmark kun modtaget 500 siden 1978, hvor den tidligere danske statsminister Poul Hartling – som FN’s flygtninge højkommissær – introducerede kvoteordningen.

Når Danmark i 2020 har modtaget 2000 kvoteflygtninge foreslår ATSF, at man evaluerer om det relativt beskedne antal skal være Danmarks bidrag. ATSF glæder sig over, at der synes at være en bred politisk principiel opslutning bag ordningen med kvoteflygtninge.

ATSF foreslår tillige, at man især tilgodeser torturofre og andre traumatiserede flygtninge i den talmæssigt yderst beskedne gruppe af særligt behandlingskrævende flygtninge, som regeringen – i tråd med forståelsespapiret med Enhedslisten, Radikale Venstre og SF – har meddelt, at man allerede vil modtage i 2019.

Danmark har som foregangsland i arbejdet mod tortur oparbejdet en stor erfaring med rehabilitering af torturofre. Da torturofre udgør en meget stor del af flygtninge vil Danmark -gennem hjælp til især torturofre – kunne yde et markant bidrag til FN’s internationale arbejde for verdens flygtninge. ATSF finder, at det tillige vil være en fornem markering af Danmarks aktuelle medlemskab af FN’s Menneskerettighedsråd.

Dette blogindlæg og et kort debatindlæg ”2000 kvoteflygtninge”, der blev bragt i Politiken 2. august 2019, er skrevet sammen med læge, dr. med Inge Genefke.