Gå til hovedindhold

Mobile menu

Danmark er det eneste nordiske land med vækst i ulighed

Ifølge et nyt "bæredygtighedsatlas" fra Verdensbanken har mange lande reduceret uligheden. Men ikke Danmark.
I 49 af de 83 lande reduceredes uligheden, i 34 lande – heriblandt Danmark – voksede den. Måske skal man ikke bagatellisere verdensmål nummer 10.

I 49 af de 83 lande reduceredes uligheden, i 34 lande – heriblandt Danmark – voksede den. Måske skal man ikke bagatellisere verdensmål nummer 10.

Pixabay

Alle verdensmålsætningerne om bæredygtig udvikling er vigtige, men ifølge den danske regerings handlingsplan er nogle alligevel vigtigere end andre. Det står direkte i regeringens 2013-handlingsplan, at målene om reduktion af fattigdom, ulighed og arbejdsløshed ”i mindre grad er relevante i Danmark”.

Argumentet er, at det jo er problemer, vi i praksis allerede har løst.

Regeringen har da også afskaffet den nationale fattigdomsgrænse, og den ret markante vækst i ulighed bagatelliseres med argumentet om, at Danmark fortsat er et af de mindst ulige samfund i verden.

Det er rigtigt, men ikke nær så rigtigt som det var for 20 år siden.

Nyt bæredygtighedsatlas viser uligheden

Det er altid interessant at sammenligne lande imellem, og Verdensbanken har nu gjort det lettere.

Den har udgivet et bæredygtighedsatlas, ”Atlas of Sustainable Development Goals 2017”, der verdensmål for verdensmål gør det muligt at sammenligne udviklingen.

Danmark er – måske naturligt nok – ikke med i sammenligningerne omkring fattigdom, men derimod i afsnittet om mål 10 ”Reduktion af ulighed”, og afsnittet gør det mere forståeligt, hvorfor regeringen har så meget imod at tale om ulighed. Det pletter billedet af Danmark.

Det er efterhånden generel viden, at uligheden er vokset i de fleste vestlige samfund gennem de seneste mange år. I Danmark satte væksten i ulighed ind i 1990’erne, og udviklingen er fortsat siden både under borgerlige og socialdemokratiske regeringer.

Verdensbankens atlas giver ikke et billede af den langsigtede udvikling, men fokuserer på hvad der skete i verden fra 2008 til 2013. Det vil sige fra finanskrisens start og fem år frem.

Sammenligningen viser, at vækst i uligheden ikke er en naturlov, og at Danmark har klaret sig dårligt.

Negativ vækst for de dårligst stillede i Danmark

De fremlagte data sammenligner den gennemsnitlige vækst i det enkelte lands per capita indkomst med væksten for de 40 % fattige i hvert land, og konklusionen er, at i denne periode var der større vækst for de fattige 40 % i seks ud af ti lande. De fleste lande opnåede således større lighed.

Kina topper listen. Den gennemsnitlige vækst per capita er omkring 7 %, men for de fattigste 40 % er den omkring 8 %. Kina har da også gennem mere end 25 år suverænt været det land i verden, der har været mest effektiv i bekæmpelsen af ekstrem fattigdom.

I en dansk og europæisk sammenhæng er det dog måske mere interessant at se på, hvad der skete i Europa fra 2008 til 2013.

Oversigtstallene viser, at den gennemsnitlige vækst i Danmark kun var en anelse over 0 % årligt, men for de dårligst stillede 40 % var væksten negativ med omkring ½ % årligt. Uligheden blev altså større.

Billedet er anderledes for de øvrige nordiske lande. Norge have en gennemsnitsvækst på ca 2,5%, men for de 40 % dårligst stillede var væksten omkring 3 %. Væksten i Finland var omkring 1% men for de dårligst stillede omkring 1,3 %. Uligheden faldt altså både i Norge og Finland.

Islands økonomi styrtdykkede med finanskrisen (siden har den i forbløffende omfang rejst sig igen), og fra 2008 til 2013 var der en økonomisk tilbagegang på 4-5 % årligt. For de dårligst stillede 40 % var tilbagegangen ”kun” på 4 %. Uligheden blev således også her lidt mindre.

Tilbage i Norden er Sverige med en vækst på omkring 2 % årligt. Væksten var en anelse mindre for de 40 % dårligst stillede, men der er praktisk taget ingen forskel. Uligheden forblev konstant.

Danmark er altså klart det land i Norden der – i denne 5 års periode – klarer sig dårligst, hvad angår ulighed.

Grækenlands krise rammer de fattigste hårdest

Ser vi på andre af de europæiske lande, vi normalt ynder at sammenligne os med, så reduceredes uligheden i lande som Tyskland, Holland og Storbritannien, mens uligheden voksede i bl.a. Italien, Ungarn, Spanien og Grækenland.

Værst var udviklingen i Grækenland. Ikke alene var der en generel økonomisk tilbagegang på 8-9% om året pr. capita, men for de dårligst stillede 40 % var tilbagegangen på 10%. Den dramatiske og meget langvarige økonomiske krise i Grækenland har således ramt de fattigste hårdest og forværret uligheden.

Der er forskellige måder at opgøre ulighed og fattigdom på, og i den danske debat er der – især fra regeringens side- sat spørgsmålstegn både ved fattigdomsgrænser og officielle mål for ulighed. Verdensbanken taler også om skøn (estimater) i de valgte data. Men Verdensbanken offentliggør kun data om ulighed for 83 af verdens lande, hvor man skønner at datapålideligheden er så stor, at man kan give pålidelige skøn.

I 49 af de 83 lande reduceredes uligheden, i 34 lande – heriblandt Danmark – voksede den.

Måske skal man ikke bagatellisere verdensmål nummer 10.