Danmark vil reformere FN’s Menneskerettighedsråd indefra

14403756782_c525bbc7c9_k
Salen i Geneve er rammen om FN's menneskerettighedråd.
Foto: Maina Kiai (CC BY 2.0)
Laurits Holdt

Danmark blev fredag valgt til FN’s Menneskerettighedsråd for første gang. Dermed er en valgkampagne, som tidligere udenrigsminister Kristian Jensen (V) satte i søen i 2015 lykkedes.

Ud af de 193 lande, der er repræsenteret i FN stemte 167 for Danmark. Der skal et flertal, altså mindst 97 stemmer til, for at et land kan blive valgt. 

En kuriøs detalje er, at USA blev noteret for én stemme. Afstemningen er anonym, så det vides ikke, hvilket land stemmen kom fra.

Ikke noget at vælge imellem

Fredagens valg var dog mere af navn end af gavn, for der var kun lige præcis opstillet det antal kandidater, som der er pladser til i rådet. 

Det betød, at der reelt ikke var mulighed for at stemme på én kandidat for at undgå en anden. Derfor kunne lande som Eritrea, Filippinerne og Bahrain – lande hvor menneskerettighederne har trange kår – træde ind i rådet. 

Her slutter de sig til bl.a. Demokratiske Republik Congo og Saudi-Arabien, som også ofte kritiseres for at trampe på menneskerettighederne.

Menneskerettighedsrådet, som har sit hovedsæde i Genève, blev oprettet i marts 2006 som afløser for den tidligere Menneskerettighedskommission. Rådet består af 47 medlemsstater – knap en fjerdedel af alle FN’s medlemmer – som vælges for tre år ad gangen.

De 47 pladser fordeles med 13 til Afrika, 13 til Asien, seks til Østeuropa, otte til Latin Amerika og Caribien og syv til Vesteuropa og andre stater.

Det er første gang, at Danmark bliver medlem af Rådet. Danmarks medlemskab træder i kraft 1. januar 2019. Danmark deltager for første gang som medlem, når Menneskerettighedsrådet samles i marts 2019.

Den daværende regering af Venstre og Konservative forsøgte også i 2006, hvor det blev oprettet, at få Danmark valgt til rådet, men da lykkedes det ikke, for da var der flere kandidater end der var pladser.

Menneskerettighedsrådet har som opgave, at udbrede og styrke menneskerettighederne, hvilket ofte bliver problematiseret, da flere af rådets medlemmer selv bliver kritiseret for at bryde deres borgeres menneskerettigheder.

Kritik fra flere sider

Rådet kritiseres fra flere sider af flere årsager. USA og Israel er utilfredse med, at rådet i de to landes optik er alt for optaget af Israel men ikke bruger megen tid på f.eks. Venezuela. Det fik USA til at trække sig ud af rådet i juni.

I regeringens støtteparti Dansk Folkeparti er der heller ikke megen begejstring. Partiets udenrigsordfører Søren Espersen sagde i 2015, da underigsministeren annoncerede kandidaturen:

”Det er et latterligt nævn, som er styret af arabiske og afrikanske lande, men hvis det endelig skal være, er det bedre, at de nordiske lande er repræsenteret end en eller anden forbryderstat.” 

Fra andre sider, blandt andet fra menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch, kritiseres det at bl.a. Filippinerne blev genvalgt til rådet. Landets præsident Rodrigo Duterte beskyldes for at gennemføre massedrab i sin erklærede krig mod narkotika – en situation som ifølge Human Rights Watch nærmer sig forbrydelser mod menneskeheden.

Den filippinske udenrigsminister Peter Cayetano, siger ifølge New York Times, at han ser genvalget som en accept af at landet sætter menneskerettigheder meget højt.

Danmark vil reformere rådet

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) er glad og stolt over valget. Han siger bl.a.:

”Rådet har et stort potentiale og kan handle i sager, hvor Sikkerhedsrådet er blokeret. Det har vi set i Myanmar og i Syrien. Det potentiale vil vi som medlemmer udnytte bedst muligt.”

“Vi ønsker at reformere Rådet, så det bruger sit mandat mere effektivt og handlekraftigt. Det betyder blandt andet at Rådets medlemmer skal leve op til de højeste menneskerettighedsstandarder og at Israel behandles på lige fod med alle andre.”

“Medlemskabet giver os en vigtig platform til at fremme de værdier, Danmark er bygget på. Vi vil forsvare frihedsrettighederne og den liberale verdensorden. Og vi vil arbejde for et troværdigt Råd, der behandler de alvorligste menneskerettighedskrænkelser, uanset hvor de sker.”