Dansk fødevareforskning løfter udviklingslandene

Ny metode til afskalning og maling af baobabfrø øger udbyttet og forkorter kogetiden.
Foto: Leonora Enking/Flickr
Forfatter billede

Professor Lene Jespersen har arbejdet med u-landsrelateret forskning på Institut for Fødevarevidenskab siden 1996. Hun har især haft fokus på forsyningssikkerhed og øget kvalitet på fødevareområdet.

Lene Jespersen er ikke i tvivl om, at forskning og uddannelse i fødevarer kan være med til at løse udviklingslandenes problemer. Hensigten er at uddanne fx afrikanerne, så de får kontrol over deres fødevarer og den industrielle udvikling i landet.

Fødevareindustrien har kig på udviklingslandene

I fødevareindustrien verden over kigger man på hvordan man kan opbygger nye markeder i fx Afrika. Trods øget økonomisk vækst i Afrika er der dog fortsat problemer med fejlernæring. Verden over er ét ud af syv børn underernærede, hvilket har alvorlige konsekvenser for deres helbred og udvikling senere i livet.

Burkina Faso: national strategi skal bekæmpe fattigdom

Det vestafrikanske land Burkina Faso er blandt de fattigste lande i verden. Hver anden husstand er ramt af mangel på mad. I 2011 vedtog den burkinske regering en national strategi for bekæmpelse af fattigdom. Strategien lægger vægt på udvikling af den private sektor og økonomisk vækst.

Cirka 80 procent af befolkningen arbejder med dyrkning og forarbejdning af fødevarer. Det giver derfor god mening at udforske mulighederne for vækst i netop denne sektor.

Bæredygtig produktion og bedre kvalitet

Fermentering eller gæring er en grøn teknologi, der forlænger madens holdbarhed.

Seniorforsker Charles Parkouda fra Institut for Fødevareteknologi i Burkina Faso, der i samarbejde med Københavns Universitet har taget forskeruddannelse i fødevarevidenskab, forklare at spontan gæring har været brugt i århundreder.

Bakterier nedbryder fx proteiner til aminosyrer, der nemmere kan fordøjes af mennesker. Gæringen er altså med til at forlænge produkternes holdbarhed og gøre dem sundere.

Spontan gæring skyldes det naturlige indhold af bakterier. Ulempen er, at gæringstiden varierer og giver uens produkter. Ved at undersøge effekten af de naturligt forekomne bakterier, kan man udvikle starterkulturer, så gæringsprocessen kan styres. Derved opnår man bedre kvalitet og mere ensartede produkter.

Det er ikke kun kvaliteten af fødevarerne der ligger forskerne på sinde. I udviklingsarbejdet kigger de på hele værdikæden.

Forskerne undersøger hvordan man kan optimere de enkelte i trin i produktionen, så man minimerer både spild og energiforbrug.

En ny metode til afskalning og maling af eksempelvis baobabfrø øger udbyttet og forkorter kogetiden fra 24 til 2 timer. Gæringstiden reduceres fra 5 til 2 dage. De gærede produkter har også den fordel, at de oftest kan opbevares uden for kølekæden.

I lokale retter bruges de fermenterede produkter som en slags bouillonterning, der giver smag og tykner retten på samme tid.

Se alle universitetets aktiviteter på Global Development Portal.