Tid: 21/04/2018 13:00 til 21/04/2018 17:00

Sted: Dyssegårdskirkens sognegård, Dyssegårdsvej 19, 2900 Hellerup

Arrangør: N/A

Dansk – Indisk Børnehjælp fylder 20 år (Hellerup)

Tag med til fødselsdag – og støt en god sag! Lørdag den 21. april kl. 13-17 slår Dansk – Indisk Børnehjælp dørene op til en stor 20 års fødselsdagsfest og inviterer alle interesserede til en festlig dag og en bid af Indiens mange farver og indtryk i de forskellige boder med bidrag fra frivillige og erhvervsdrivende.

  • Prøv en af de smukke sarier 
  • Køb og smag den krydrede og eksotiske mad og et overdådigt kagebord til den søde tand 
  • Oplev den pulserende Bollywood-dans 
  • Lyt til herlige sangtoner fra Nabanita Nandy Ghosh (semifinalist i Danmark har talent) og børn fra musikskolen Taraana 
  • Bliv inspireret til en Indiensrejse 
  • Byd på de mange spændende varer i stilleauktionen med skønne bidrag fra firmaer, der har valgt at bakke op om dagens formål:

Days of Joy

Days of Joy er oplevelsesdage/udflugter, hvor udsatte kvinder og børn kommer væk fra deres dagligdag og får nye input. Helt konkret er målet at sende følgende grupper af sted i samspil med vores indiske samarbejdspartnere: Piger på børnehjem i Arni, kvinder og børn smittet med HIV/AIDS i Pune samt skolebørn og kvinder med egen virksomhed i Kalambur/Gingee

Entré 50 kr. Gratis adgang for børn under 12 år og medlemmer af Dansk – Indisk Børnehjælp. Slip for køen ved indgangen – køb din billet allerede nu via MobilePay til tlf. 61 33 60 74, Mrk. Fest.  

Dansk – Indisk Børnehjælp er drevet 100 % af frivillige kræfter og har i 20 år sammen med indiske partnere sat fokus på piger og kvinders vilkår i Indien og sikret midler til at styrke dem via bl.a. skolegang, uddannelse og oplysning. 

Et konkret eksempel er et børnehjem for piger i delstaten Tamil Nadu, hvor piger får en ny familie, en tryg opvækst, sund kost, samt går i skole og via deres valg af uddannelse tager et stort skridt henimod at skabe deres egen tilværelse. 

Dansk – Indisk Børnehjælps formand, Tine Elisabeth Larsen, udtaler: “Vi er utroligt stolte over at kunne fejre 20 års fødselsdag og glæder os til at dele dagen med alle, der har lyst til at være med.”