Gå til hovedindhold

Mobile menu

Dansk udviklingsbistand - nu med ny overordnet målsætning!

Med den seneste ændring i Lov om dansk udviklingsbistand er opnåelse af Verdensmålene officielt indarbejdet som målsætningen for dansk udviklingsbistand. Det er godt. Spørgsmålet nu er, hvad denne ændring i målsætningen kommer til at indebære i praksis.
De 17 verdensmål

De 17 verdensmål

I Globalnyt fra 6. April kan man læse følgende: ”... Og de færreste tror længere på, at fattigdom, endsige ulighed, kan bekæmpes gennem velgørenhed. Det fordrer et opgør med de systemer, der skaber fattigdom og ulighed.” Citatet er fra artiklen: ”En ny vision for engelsk udviklingspolitik – og for dansk?” skrevet af Lars Koch fra ngo-organisationen OxfamIBIS.

I sin artikel skriver Lars Koch, at det britiske Labour-parti fornylig har udarbejdet en ny vision for britisk udviklingsarbejde: ”En verden for de mange, ikke for de få”. I artiklen fremhæver han, at denne vision er ” ... til stærk inspiration for dansk og skandinavisk udviklingsbistand ...” og understreger, at den er inspireret af ” ... OxfamIBIS og andre danske ngo-organisationers analyser og erfaringer.”

Lars Koch har fornylig meddelt, at han per 15. Maj flytter fra ngo-organisationen OxfamIBIS til den anden danske ngo-organisation, Mellemfolkeligt Samvirke/Action Aid, som denne organisations politikmedarbejder med ansvaret for organisationens udviklingsarbejde.

MS’ erfaringer bag dansk bistand

Indlægget bragte mig på tanker om tiden for dansk u-landsbistands oprindelse, dvs. tiden omkring begyndelsen af 1960`erne. Tilblivelsen af dansk u-landsbistand dengang er beskrevet i bogen ”Mod nye Grænser” (Mellemfolkeligt Samvirke, 2001). Bogen, der er skrevet af den forhenværende leder af Danida’s kursuscenter, Hornbækhus, Kjeld Juul, handler om dansk udviklingsbistands begyndelse i sin tid.

I bogen argumenterer Kjeld Juul for, at vi på daværende tidspunkt ikke ville have fået etableret en dansk udviklingsbistand, hvis ikke vi havde haft bl.a. MS’ viden og erfaringer at bygge på. I bogen demonstrerer Kjeld Juul således betydningen dengang af blandt andet MS’ viden og erfaringer som et nødvendigt grundlag for den første danske u-landsbistand.

Måske er vi ved at være der igen? Er det på tide nu, at der igen lyttes grundigt til den danske ngo-verden, herunder til MS´ nye politikmedarbejder?

Med sit ovennævnte indlæg på Globalnyt argumenterer Lars Koch for en ”ny begyndelse”. Et forslag, der harmonerer godt med, hvad jeg selv tidligere har foreslået: ”Lad os gå fra en fattigdomsorienteret dansk u-landsbistand til en ligheds- og bæredygtigheds fokuseret global udviklingsindsats.” (Politiken: Analyse den 14. september 2014).

Verdensmålene er dansk strategi

Der er også på det seneste sket en del nyt: Verdensmålene, der blev vedtaget af FN i 2016 er blevet indarbejdet i den danske udviklingsstrategi, som Folketinget vedtog i januar 2017, ”Verden i 2030-strategien”. Det er godt og heri ligger også en forpligtigelse til fortsat at støtte de fattigere lande i deres bestræbelser på at bidrage til opnåelse af målene.

Afskaffelse af fattigdommen i verden, som hidtil har været den officielle danske målsætning, er fortsat et mål (Verdensmål 1). Men nu altså kun ét af de i alt 17 mål. Blandt de øvrige er ”mindre ulighed” nu også med som et selvstændigt mål (Mål 10) ligesom ”lighed” generelt gennemsyrer sættet af mål i sin helhed. Sættet af mål indeholder endvidere en række globale bæredygtigheds-mål, som kræver indsatser i bestemte lande, men som vedrører også andre dele af verdens befolkning end dem, som lever i de lande, hvor indsatserne af ”tekniske” grunde må finde sted.

Med Folketingets vedtagelse af Verdensmålene som mål for dansk udviklingsbistand er der således med denne nye ”2030-strategi” lagt op til en ret betydelig ændring i målsætningen for og indholdet i den danske udviklingsbistand.

Hvad denne ændring i det overordnede mål så indebærer med hensyn til brugen af de midler, der afsættes på den danske finanslov til udviklingsbistand, er imidlertid endnu ret uklart. Resultaterne af den proces, hvorigennem midlerne nu bliver fordelt imellem virksomheder, ngo’er, foreninger og andre offentlige eller private institutioner, er uigennemskuelige for nærværende.

Spørgsmålet om vi igennem denne proces om den fremtidige danske statslige udviklingsbistand er kommet væk fra ”velgørenhed”, om vi har fået sat fokus på ”systemerne” og om vi så dermed lige nu står ved ”en ny begyndelse”, kan således ikke på nuværende tidspunkt umiddelbart besvares.

NGO’erne har taget Verdensmålene til sig

Derimod ser det ud til at være en kendsgerning, at de danske civilsamfundsorganisationer i høj grad har taget de nye Verdensmål til sig og også i praksis har ændret deres arbejde. Det fremgår således af rapporten: ”Civilsamfundets arbejde med Verdensmålene”, der er udgivet af Globalt Fokus i April 2018. Rapporten beskriver hvordan det danske civilsamfund arbejder med at bidrage til opfyldelse af FN’s Verdensmål.

Den omfatter således også de danske ngo’er, der arbejder internationalt og som derfor også hidtil har fået tildelt midler fra den danske statslige u-landsbistand til deres aktiviteter i udviklingslande. Rapporten giver en række svar på, hvordan disse organisationer generelt arbejder med Verdensmålene som henholdsvis facilitator, rådgiver og/eller vagthund og den dokumenterer en betydelig indsats.

Men hvordan disse typer af indsatser i de af organisationerne valgte udviklingslande passer ind i en samlet overordnet officiel dansk strategi for anvendelsen af statslige u-landsmidler i relation til Verdensmålene, er imidlertid et åbent spørgsmål.