Dansker valgt til international post

Forfatter billede

Claus Larsen-Jensen er medlem af 3F København, og var International Sekretær i SID fra 1982 til 1998. Han har både været medlem af Folketinget for Socialdemokratiet og Europa-parlamentet. 

Som formand for ICF har Claus Larsen-Jensen det politiske ledelsesmæssige ansvar for at koordinere de 15-20 internationale projekter, som SOLIDAR selv har ansvaret for, samt at koordinere de langt flere humanitære og udviklingsprojekter som 15-20 af SOLIDAR’s 60 medlemsorganisationer i Europa står for i u-lande, ikke mindst i Afrika og i Sydamerika i samarbejde med 25 partnerorganisationer i disse lande.

Der er særskilt stor fokus på situationen i Nordafrika og Mellemøsten, som også har en kobling til migration til Europa. Under tsunamien i Asien i december 2004 og jordskælvet i Haiti, stod ICF for koordinationen af en stor humanitær indsats, og efterfølgende opbygning i samspil med medlemsorganisationerne. 

Claus Larsen-Jensen har en årrække haft mest fokus på EU og Europa, men har i FIC også projekter i Afrika. Men han har lang erfaring med ledelse af udviklingsprogrammer og -projekter i Mellemamerika, Sydamerika, Caribien, i det sydlige og østlige Afrika, på Vestbredden og i Gaza, samt i Vietnam.

Claus Larsen-Jensen er anmodet om at påtage sig formandsopgaven for at bruge denne erfaring, og koble det med den europæiske erfaring, for det hænger stadigt mere sammen, og kræver at indsatsen ses i en sådan sammenhæng. Se også vor omtale, da han fyldte 60 i 2013, på https://globalnyt.dk/content/claus-larsen-jensen-blir-60

Det første møde i ICF blev holdt 11.september 2018 i Palermo på Sicilien, hvor dette og andre aktiviteter satte fokus på de udfordringerne for Europa med at sikre udvikling, vækst og job i Afrika, så det også kan mindske strømmen af migranter til Europa.