Tid: 06/11/2017 16:30 til 06/11/2017 18:00

Sted: Rødding Højskole

Arrangør: N/A

Debat mellem Tørnæs og Kamm

Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) deltager den 6. november i et debatarrangement på Rødding Højskole med tidligere generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp, Andreas Kamm.

Sammen vil de debattere regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi med fokus på irregulær migration og humanitær bistand.

Irregulær migration er en af de største udfordringer, vi som verdenssamfund står overfor i dag, mener Ulla Tørnæs.

”Jeg ser derfor også frem til at få en god meningsudveksling med eleverne på Rødding Højskole og de øvrige deltagere om emnet. Det er en svær problemstilling, men vi må og skal finde varige løsninger. For Danmark, Europa og verdens skyld. Vi har fra regeringens side fokus på de grundlæggende årsager til migration, ligesom vi er optaget af beskyttelsen af kvinder og piger, som vi ved er særligt udsatte for menneskerettighedskrænkelser og overgreb langs migrationsruterne. Det er noget, der som udviklingsminister ligger mig stærkt på sinde,” siger ministeren i en pressemeddelelse.

Både Andreas Kamm og Ulla Tørnæs har i den seneste tid gennemført flere rejser, hvor migration og humanitære kriser har været højt på dagsordenen. Disse erfaringer vil de hver især trække på i debatten.

Debatarrangementet finder sted den 6. november kl. 16.30-18.00 på Rødding Højskole. Arrangementet er åbent for offentligheden.