Mandag var den blodigste dag i den israelsk-palæstinensiske konflikt siden krigen i Gaza i 2014.
Seks ugers palæstinensiske protester kulminerede i en stor demonstration i anledning af Israels 70-årsdag – eller ”nakba”, katastrofen, som palæstinenserne kalder det.
Der er imidlertid risiko for, at de voldsomme uroligheder kan fortsætte og ligefrem blive optrappet, skriver projektleder for Israel/Palæstina ved tænketanken International Crisis Group, Nathan Thrall, i en analyse af situationen.
Han peger på flere faktorer, der spiller ind.
For det første er antallet af demonstranter større end tidligere, og det er antallet af dræbte og sårede også.
Israel er fast besluttet på at forhindre, at palæstinensere fra Gaza trænger ind på israelsk jord. For at holde palæstinenserne på den rigtige side af grænsehegnet har Israel ingen kvaler med at bruge skarpe skud mod de demonstranter, der efter de israelske soldaters opfattelse kommer for tæt på hegnet.
For det andet har Israel i de seneste uger og særligt i forbindelse med mandagens store demonstration taget en ny taktik i brug for at afskrække Hamas-bevægelsen, der har kontrolleret Gaza siden 2007, fra at deltage i, tillade eller opfordre til protesterne, skriver Nathan Thrall.
Det israelske luftvåben har angrebet Hamas-mål i Gaza, som ingen forbindelse har til demonstrationerne, og mandag blev disse angreb optrappet. En israelsk nyhedstjeneste rapporterede ligeledes, at Israel for første gang under de seks uger lange demonstrationer har truet med at dræbe Hamas-ledere, hvis protesterne fortsætter.
For det tredje har de palæstinensiske grupperinger i Gaza forberedt disse demonstrationer i lang tid. Da Israel inden demonstrationerne rettede luftangreb mod Hamas-mål i Gaza for at svække bevægelsens opbakning til protesterne, havde Hamas grunde til ikke at svare igen. Bevægelsen ønskede ikke at eskalere konflikten med Israel, fordi det kunne lægge en dæmper på protesterne, inden de havde nået det planlagte klimaks.
Men nu, hvor dette klimaks er nået, og Israel angriber Hamas i et langt større omfang end tidligere, har den islamistiske bevægelse langt mindre grund til at holde igen, end den havde før.
Selv om ingen af siderne ønsker en krig, og Hamas ikke har grund til at tro, at en krig kan stille bevægelsen bedre end i dag, kan begivenhederne komme ud af kontrol, skriver Nathan Thrall.
